Bilister på Middelfartvej omdirigeres igen

I de kommende to weekender skal bilister i Odense være opmærksomme på lukninger på Middelfartvej.

Bilister i Odense skal være opmærksomme på omdirigeringer på Middelfartvej grundet letbanearbejdet. 

Arbejdet spærrer jernbanebroen på strækningen mellem Grønløkkevej og Christmas Møllers vej.

I sidste weekend var broen også lukket på grund af letbanearbejdet, og broen skulle i første omgang kun være lukket i to weekender, men spærringen er nu forlænget med yderligere en weekend.

Mens arbejdet er i gang, skal bilisterne køre via Grønløkkevej, Falen og Kløvermosevej.

Letbanearbejdet starter fredag den 21. klokken 20.00 og fortsætter frem til mandag den 24. klokken 05.00 og gentages weekenden efter.  

Strækningen fra Christmas Møllers vej til Stadionvej bliver også påvirket af letbanearbejdet. Det betyder, at strækningen fra Stadionvej hen mod Christmas Møllers vej bliver ensrettet. Ensretningen gælder kun i weekenden fra den 21. februar til den 23. februar, fremgår det af en pressemeddelelse.

Nye letbaneskinner skal lægges i krydset ved Middelfartvej, Christmas Møllers vej og Roesskovsvej, og det arbejde går i gang mandag den 24. februar. Det kommer til at betyde venstresvingsforbud fra alle tre veje.

 
 
Foto: Odense Letbane

Oversigt

    Oversigt