Billetter revet væk: OB melder udsolgt til pokalfinale

På få timer blev alle OB's billetter til pokalfinalen revet væk. I klubben er både stolt og beæret over den enorme opbakning.

For første gang i 15 år har OB spillet sig i pokalfinalen. Og når fynboerne 26. maj løber på banen i Brøndby bliver det med enorm opbakning fra de stribede fans.

Torsdag eftermiddag melder OB melder nemlig udsolgt. 

Samtlige 12.656 billetter er revet væk på få timer.

- Det blå/hvide fanfælleskab har i dag nået nye højder. Interessen for at være en del af den store stribede fodboldfest til Pokalfinalen er nærmest eksploderet, siger Jack Jørgensen, der er kommerciel chef i OB, i en pressemeddelelse.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdag blev OB's billetter sat til salg for sæsonkortholdere, og her blev der cirka solgt 3.000 billetter. 

Torsdag klokken 12.00 blev de resterende billetter så sat til salg for alle, og efter 30 minutter var der i alt solgt over 11.600 billetter. 

Tre timer senere kunne OB så melde udsolgt for alle de billetter, som klubben havde fået tildelt.

- Vi er pavestolte og meget beærede over den fantastiske opbakning, vi oplever for tiden, og vi glæder os helt vildt til at indtage Brøndby Stadion til Pokalfinalen med over 12.500 OB-fans på lægterne, det bliver endnu et magisk øjeblik i klubbens historie.

Da de første billetter blev sat til salg for sæsonkortholdere var det meningen, at hvert sæsonkort skulle kunne indløse én billet. Men en teknisk fejl betød, at nogle sæsonkortholdere kunne købe mere end én billet

OB skal i finalen møde FC Midtjylland, der senest vandt pokalfinalen i 2019.


Oversigt

    Oversigt