Bliv student i e-sport

På Kold College i Odense kan kommende studerende tage en studentereksamen i e-sport.

Når skoleåret begynder til august bliver det muligt at blive student med e-sport som speciale på Fyn. 

På Kold College er der fuld gang i planlægningen af den nye linje, og ifølge rektor på skolen, Thomas Asmus Pedersen, er den nye uddannelse klar til at modtage elever allerede fra denne sommer.

Udover de obligatoriske fag på HTX vil den nye linje byde på undervisning i e-sport.

- De kan få et unikt miljø inden for gamerverden. Det er jo et helt specielt setup, der er omkring e-sport med special software, hardware, stole og rum, og så kan de få undervisningen af nogle meget kompetente e-sportsfolk, der er kendt på landsplan, siger Thomas Asmus Pedersen.

Der bliver i første omgang plads til 24 elever på holdet, og eleverne kommer til at gå i én samlet klasse og vil blive undervist i e-sport om eftermiddagen.

Kold College vil også planlægge undervisningen med senere mødetidspunkt for at give eleverne plads til anden døgnsrytme.

 

 

Oversigt

    Oversigt