I de sidste par uger har Fyns Politi været til stede ved Risingskolen i Odense for at se, om den bilfrie zone ved indkørslen fra Glentevejen overholdes.
Samme opgave var Fyns Politi på tirsdag morgen.
Før sommer blev et nyt skilt hængt op ved skolen. Mellem klokken 7.30 og 8.15 er det ikke tilladt at passere zonen i bil.
- Jeg tror, det handler meget om vaner. Forældrene kører her ind, og de lægger ikke mærke til det nye skilt. Det handler om, at vi er nødt til at være her, for at fortælle at der er nye skilte, de skal tage højde for, siger politikommissær Dennis Witt.
Tirsdag morgen langede politiet 17 sigtelser ud, hvilket er færre end i sidste uge, hvor politiet langede 36 sigtelser ud.