Bogbytteren er åben - afleverede bøger er i en uges karantæne

Der er fortsat mulighed for at benytte sig af Bogbytteren i Aasum. Bøgerne er sprittet af og har været i karantæne, fortæller formanden.

Lokalhistorisk Arkiv og Bogbytteren i Aasum, som ligger få kilometer udenfor Odense, er stadig åben på trods af corona.

Der er mundbind tilgængeligt og mulighed for håndsprit i døråbningen til dem, der gerne vil benytte sig af Bogbytteren. Ligeledes kommer indleverede bøger i en uges karantæne.

Det er nemlig på Rytterskolen i Aasum, at Bogbytteren ligger. Det er en stor samling bøger, hvor man ganske gratis kan snuppe en bog fra hylderne. Ligeledes kan man komme med sine egne bøger og bidrage til bogsamlingen.

Poul Lund Poulsen, formand for Lokalhistorisk Arkiv i Aasum, fortæller, at de imødekommer samtlige retningslinjer i denne corona-tid.

- Det er vigtigt

- Når folk kommer med bøger, bliver de sprittet af og sat væk i en uge. På den måde sikrer vi os mod corona, siger Peter Lund Poulsen.

Han understreger ligeledes, at det er vigtigt i denne tid, at man stadig kan få sig en god bog i Bogbytteren, og det er derfor, at de lægger et ekstra stykke arbejde i det i disse dage.

- Jeg tror, at det er vigtigt for den enkelte, at man stadig kan komme ud og låne en god bog. På trods af corona skal vi holde gang i det, vi må. Det er vigtigt.

Oversigt

    Oversigt