Bommert fikset: Nu kan intet gå galt, medmindre den ryger af blokvognen

I maj sidste år blev en stor Cronhammar-skulptur ved en fejl fjernet og skåret i stykker. Nu er den genskabt og på vej til Stige Ø, hvor den skal stå.

Nu bliver sidste års største kulturbommert i Odense fikset.

Den meget omdiskuterede Cronhammar-skulptur Camp Fire, der er blevet genskabt, finder tirsdag formiddag tilbage i det fri.

Den 12 tons tunge skulptur bliver nemlig transporteret i samledele fra Lindø, hvor den er blevet genskabt til Stige Ø, hvor den fremover skal stå.

quote Nu er der ikke mere, der kan gå galt. Det skulle da lige være, hvis den faldt ned af blokvognen på vej til Stige Ø

Anders W. Berthelsen, formand for Odense Bys Kunstfond

- Det er en god dag i dag, siger socialdemokraten Anders W. Berthelsen, der er formand for Odense Bys Kunstfond til TV 2/Fyn. 

- Nu er der ikke mere, der kan gå galt. Det skulle da lige være, hvis den faldt ned af blokvognen på vej til Stige Ø. 

Skulpturen blev første gang skabt i 1993, hvor Odense Tekniske Skole fejrede sit 150-års jubliæum. Det skulle markeres med noget helt særligt - nemlig med en skulptur. 

Valget faldt på kunstneren Ingvar Cronhammar, der lavede skulpturen Camp Fire, der siden prydede grunden ud for skolens bygninger i Odense. 

Men i maj 2017 blev skulpturen af uvisse årsager pillet ned, skåret i stykker og solgt til skrot. 

Nu er skulpturen blevet genskabt på det fynske reparations-skibsværft Fayard i Munkebo. Og tirsdag bliver det nye værk, der nærmest er magen til det gamle - blot forbedret, transporteret fra Lindø til Stige Ø. 

På vej ud i det fri

Oprindeligt stod skulpturen ved Syddansk Erhvervsskole i Munke Mose midt i Odense i omkring 20 år. 

Men den nye Camp Fire-skulptur skal ikke tilbage på den gamle plads og stå. Værket har fået en ny placering på Stige Ø omkring 400 meter syd for Søpavillionen, hvor vejen slår et knæk. 

 
 
Foto: Ole Holbech

Tirsdag bliver den fragtet fra Lindø, hvor den er blevet genskabt og hen til den nye placering, hvor den skal samles. 

Ingvar Cronhammar har selv været med ude for at godkende den endelige placering, som Odense Kommunes særlige adminstrationsgruppe vedrørende kunst har fundet.

BLÅ BOG: INGVAR CRONHAMMAR

 

Oversigt

    Oversigt