Boye og Boye bliver naboer .... næsten

Det nye borgmesterkvarter. Det kan man kalde Filosofgangen i Odense fra 1. oktober. Her flytter borgmester Jan Boye nemlig ind i nummer 3. I forvejen bor x-borgmester Anker Boye i nummer 7.

- Ja, så kan vi jo følges på arbejde, er Jan Boyes kommentar.

Han vil dog ikke give Anker Boye æren/skylden for, at borgmesterfamilien flytter fra Herluf Trolles Vej til Odense centrum.

- Vi så den seks-værelsesstore lejlighed til leje i en annonce og slog til. Derefter satte vi vores hus til salg, siger Jan Boye til TV 2/FYN.

Gadefest - nu med politisk debat

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Anker Boye til det nye (næsten)naboskab.

Budgetforhandlingerne starter onsdag eftermiddag i byrådssalen, og alt efter hvordan det går, er der basis for en livlig gadefest på Filosofgangen næste gang. 

Oversigt

    Oversigt