Boykot Boye og Boye...

Boykot de to "Boyer" til kommunalvalget. Med det tema skød Martin Rasmussen i dag sin valgkamp i gang op til efterårets kommunalvalg i Odense.

Det er ikke overraskende, at en socialdemokrat som Martin Rasmussen opfordrer til ikke at stemme på den konservative borgmester Jan Boye. Men opfordringen gælder også hans eget partis spidskandidat, Anker Boye:
- Jeg synes, det her skal handle om politik ikke bare om Boye og Boye. Anker skal nok få de stemmer, han skal have, for at blive borgmester. Men vi er mange andre kandidater, der også gerne vil frem, siger Martin Rasmussen.

Anker Boye tager opfordringen med ro.
- Han skal gøre opmærksom på sig selv, og så er han lidt overivrig her, siger Anker Boye.

Oversigt

    Oversigt