Brand i carport formodes påsat

Brandvæsenet blev natten til mandag kaldt ud til en brand i Odense, der formentligt var påsat. En carport udbrændte totalt.

Branden opstod klokken 3.25 på Elmedals Allé, hvor en fritliggende carport pludselig stod i flammer, inden den udbrændte fuldstændigt. Der var ingen bil i carporten, der lå så langt fra det nærliggende hus, at huset ikke blev antændt.

Politiet har mandag formiddag teknikere på stedet for at finde brandårsagen. Det formodes dog, at ilden var antændt.

Oversigt

    Oversigt