Brand i det indre Odense - beboere evakueret

En brand er brudt ud i taget på en bygning på hjørnet af Asylgade og Stålstræde.

Opdatering
Clock11. jun 2021, kl. 11:55
Kort før middag oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Kenneth Taanquist, at branden er under kontrol, men at brandfolkene kæmper med nogle svært fremkommelige hulrum i mure og tagkonstruktion, hvor det brænder hist og her. Umiddelbart er der ikke sket store skader i de underliggende lokaler. En enkelt lejlighed er muligvis sodskadet, mens der kan være vandskade efter et sprinklerstystem har været i gang.
Clock11. jun 2021, kl. 12:19
Kort efter middag oplyser Fyns Politi på Twitter, at branden er slået så langt ned, at der pågår efterslukning. Samtidig er røgen sporadisk og let. Derfor kan døre og vinduer igen åbnes og ventilation kan startes. Et bud på årsagen til branden er ifølge politiet, at den opstået i forbindelse med tagpaparbejde.

Politi og brandvæsen er fredag formiddag tilstede i det indre Odense, hvor der er brand i et tag.

Branden er brudt ud i en ejendom på hjørnet af Asylgade og Stålstræde, hvor der i øjeblikket foregår noget tagarbejde.

Ifølge vidner på stedet kan man se flammerne stige op fra taget, og brandvæsnet har taget stiger i brug, ligesom der er trukket slanger via en naboejendom.

Fyns Politi skriver på Twitter, at folk skal trække væk fra røgen og lukke, vinduer og døre, og slukke for eventuel ventilation, hvis man befinder sig i røgfanen.

Politiet gør samtidig opmærksom på, at det er "almindelig, men at alt røg er usundt".

I sit seneste tweet skriver Fyns Politi, at branden er under kontrol, og at beboere er evakueret.

Desuden er der ingen tilskadekomne, mens årsagen til brandens opståen er ukendt, men undersøges.

Brand i Asylgade.00_00_00_00.Still001
Foto: Arkivfoto/Local Eyes
brand 02
Foto: Simone Kyed Jeppesen
198262981_902886856932460_872562708249156784_n
Foto: Julie Tilsted
brand musk 01
Foto: Morten Urup Skov
brand 03
Foto: Simone Kyed Jeppesen

Oversigt

    Oversigt