Brand i solarie på Odense Banegård Center

Onsdag middag udbrød der brand i solariet på 1. sal i Odense Banegård Center. Ingen kom til skade, men der udviklede sig kraftig røg.

Da Odense Brandvæsen nåede frem, var branden slukket af stedets sprinkleranlæg.

Men der stod kraftig røg ud fra solariet, som medførte en del lugtgener også i andre forretninger.

Derfor indsatte Odense Brandvæsen en såkaldt røgblæser, som på omkring et kvarter rensede luften.

- Der var røggener, men ingen fare overhovedet, siger Søren Dupont fra Odense Brandvæsen.

Oversigt

    Oversigt