Brand på kollegium i Odense

Lørdag morgen udbrød der brand i en lejlighed på H C Ørstedkollegiet på Niels Bohrs Allé i Odense. Ingen kom noget til, men det var tæt på.

Branden opstod ved 07-tiden lørdag morgen i en stuelejlighed på H C Ørstedkollegiet på Niels Bohrs Allé.

Branden udviklede kraftig røg, som betød at beboere på etagerne over lejligheden ikke kunne komme ud.

Øjenvidner fortæller til TV 2/Fyn, at der på et tidspunkt var optræk til panik; men brandvæsenet klarede situationen ved at bruge stiger til at skaffe folk ud.

Ingen kom noget til ved branden, bortset fra at to personer er indlagt til observation for røgforgiftning.

Årsagen til branden skal undersøges, men Fyns Politi Odense konstaterer, at lejlighedens beboer er ryger, og at det kan være en del af årsagen.

Oversigt

    Oversigt