Brand ved bagindgang til bordel

Brandvæsnet fik stoppet brand før den spredte sig til beboelsesejendom

Politiet undersøger nu, om der var tale om en ildspåsættelse, da der her til aften udbrød brand ved bagindgangen til en beboelsesejendom i Skt. Jørgens Gade 33 i Odense, hvor der drives bordel fra kælderen.

- Vi ved endnu ikke, om den kan være påsat, men det er jo ikke normalt, at der opstår brand sådan et sted, lyder det fra vagtchef ved Fyns Politi Hans Frederiksen.

Ilden er kommet under kontrol.

- Det er ikke de store skader, der er sket, men det er jo også, fordi brandvæsnet kom, siger vagtchefen.

Da der er mistanke om, at der er brugt brandbare væsker, bliver stedet nu spærret af, så teknikerne i morgen kan undersøge sagen nærmere.

Oversigt

    Oversigt