Brandfolk angrebet med fyrværkeri i Odense: - Vi sætter ikke liv og lemmer på spil

Nytårsaften blev brandfolk fra Beredskab Fyn angrebet med fyrværkeri ved Dianavænget i Odense.

Fire brandfolk blev lidt over midnat sendt ud til en containerbrand ved Dianavænget i Odense. En situation, som hurtigt udviklede sig fra brandslukning til fyrværkeriangreb.

- Det lignede romerlys, og der var også raketter, som fløj vandret mod os. De sprang om ørerne på os, siger Michael Roed Jensen, der er koordinator og holdleder hos Beredskab Fyn.

Brandfolk var målet

Da brandmændene var i gang med at slukke branden, begyndte en gruppe mennesker nemlig at skyde mod dem.

quote Der blev skudt rigtig meget mod os. Det fløj om ørerne på os derude

Michael Roed Jensen, koordinator og holdleder, Beredskab Fyn

- Der blev skudt rigtig meget mod os. Det fløj om ørerne på os derude, siger Michael Roed Jensen.

Han er ikke i tvivl om, at de skød direkte mod dem.

- Det er ærgerligt og irriterende, og man bliver sur og gal, men vi kan desværre ikke gøre noget, siger Michael Roed Jensen.

Første gang i flere år 

For nogle år siden blev der skudt mod brandvæsenet i Vollsmose, men de seneste par år har de ikke oplevet noget. Indtil i år. Derfor valgte brandfolkene også at forlade Dianavænget nytårsaften, fordi det ikke var sikkert for dem at være der.

quote Når der bliver skudt direkte mod os, kører vi. Det gider vi ikke sætte liv og lemmer på spil over

Michael Roed Jensen, koordinator og holdleder, Beredskab Fyn

- Det gjorde vi for mandskabets sikkerhed. Det blev simpelthen for farligt for os. Da vi havde slukket branden, men der stadig var lidt gløder tilbage, blev vi nødt til at køre. Når der bliver skudt direkte mod os, kører vi. Det gider vi ikke sætte liv og lemmer på spil over, siger Michael Roed Jensen.

På grund af situationen allierede Beredskab Fyn sig med Fyns Politi, da de senere på aftenen igen skulle ud til Dianavænget.

Det er lang tid siden, Beredskab Fyn har oplevet lignende.
Fotograf: Frederikke Bertram og Kamilla Kilias

Fyns Politi efterlyser vidner

Hos Fyns Politi fik de i starten at vide, at det ikke var så slemt, men kunne efterfølgende se, at flere brandfolk måtte krybe i skjul for ikke at blive ramt af fyrværkeriet.

- Nu skal vi have afhørt de brandmænd, der var derude, og så skal vi forsøge at finde frem til en gerningsmand. Men de er jo alle sammen kørt hjem og sove. Ingen er kommet til skade, og intet materiale er blevet ødelagt, så mere haster det heller ikke, siger Hans Jørgen Larsen, som er vagtchef ved Fyns Politi.

Hvis nogen kan udpege gerningsmænd, er Fyns Politi interesseret i at høre fra dem. Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt