Brian Dybro spidskandidat for SF i Odense

SF-Odense valgte torsdag spidskandidat til byrådsvalget i 2017. Valget faldt ikke overraskende på viceborgmester Brian Dybro.

Brian Dybro er SF-Odenses nuværende politiske ordfører i byrådet. Han blev valgt uden modkandidater.

- Jeg er utrolig glad for den tillid medlemmerne har vist mig, det er jeg beæret over. Jeg vil bruge alle mine vågne timer frem til valgdagen på at kæmpe for et godt valg til SF. Der er brug for et stærkt SF i byrådet, siger Brian Dybro.

- Det er hjerteblod for mig, at vi prioriterer børn og unge højest de kommende år, for området har været urimelig hårdt ramt af sparekniven. Og i det hele taget trænger vi til at få rettet op på års besparelser på kernevelfærden. Derfor skal vi både prioriterer de penge vi selv har, samt sætte skatten en lille smule op, så vi kan sikre god velfærd og bedre miljø, siger Brian Dybro.

Til efteråret vil SF opstille flere prioriterede kandidater.

Oversigt

    Oversigt