Bulgarske tricktyve anholdt i Odense

Politiet fik gevinst onsdag, da to tricktyve blev fanget i Odense Centrum.

Der var gevinst for politiets civilpatrulje. Patruljen så to mistænkelige kvinder stå ved hæveautomaterne ved Danske Bank og kort efter Arbejdernes Landsbank på Fisketorvet i Odense.

De to kvinder på 26 og 39 år var i besiddelse af et dankort, der tilhører en 86-årig kvinde fra Odense, som kort forinden var blevet afluret sin kode. Hun fik stjålet dankortet i Brugsen i Vestergade i Odense.

De to kvinder havde hævet flere beløb på kortet, og de sidder nu anholdt på Politigården i Odense, mens sagen efterforskes.

Anklagemyndigheden skal vurdere, om de skal fremstilles i grundlovsforhør med henblik på udvisning.

Oversigt

    Oversigt