Bulldogs-Herning: Redaktør venter drama og beskidte tricks

Ishockey-redaktør tror at Odense Bulldogs er færdige i finalespillet, hvis holdet taber i aften på hjemmebanen i Bryggeriet Vestfyen Arena.

Nedtællingen er i gang. Klokken 19.30 slås den fjerde kvartfinale-kamp mellem Odense Bulldogs og Herning Blue Fox i gang i Bryggeriet Vestfyen Arena.

Herning har to sejre og Odense Bulldogs en sejr efter de første tre kampe.

Redaktør for ishockeymagasinet Faceoff.dk, Michael Søvsø, forventer drama, beskidte tricks, mål og ikke mindst en tæt kamp med stemning på tilskuerpladserne.

Han forventer, at det bliver det fynske holds canadiske måltyve som skal afgøre kampen. De to hold har ligget side om side i tabellen hele sæsonen og Michael Søvnsø mener, at de to mandskaber står godt til hinanden fordi Herning er defensivt indstillet, mens Odense Bulldogs er ligaen flittigst scorende mandskab.

- Men hvis Bulldogs ikke vinder i aften, så er de færdige, spår Michael Søvsø.
 

 

 

Oversigt

    Oversigt