I det fynske folks tjeneste

Bulldogs var på vej mod sjælden sejr, men ...

Odense Bulldogs var foran to gange i søndagens hjemmekamp mod Sønderjyske, men måtte se sig slået.

Odense Bulldogs er isoleret i bunden af tabellen med 18 point efter 29 kampe. Foto: Thomas Sjoerup/Ritzau Scanpix/arkiv

Søndag aften tabte Odense Bulldogs på egen is med 4-2 til Sønderjyske.

Odense Bulldogs var inden kampen for længst isoleret i bunden af ligaen, men havde sat kursen mod en sjælden sejr med føringer på både 1-0 og 2-1.

I tredje periode gik luften dog ud af fynboerne, som måtte se gæsterne vinde sidste periode med 3-0 og dermed kunne sønderjyderne rejse hjem med sejren.

Læs også En grå og kold mandag: Det er tid til svigermors strikkede hue

I toppen af ligaen vandt Rungsted topkampen over Aalborg med 3-0.

Der blev dermed er sat en stopper Aalborg Pirates' sejrsstime.

Efter seks ligasejre i træk måtte nordjyderne således skøjte af isen i Hørsholm med et nederlag.

Som følge af sejren er Rungsted tilbage på ligaens andenplads og har 4,5 point op til Aalborg, som også står noteret for en kamp mere.

Længere nede i rækken vandt Herlev Eagles hjemme det storkøbenhavnske opgør over Rødovre Mighty Bulls med 4-3.

Odense Bulldogs er isoleret i bunden af tabellen med 18 point efter 29 kampe.

Læs også Følg corona-situationen: Danmark med i protest mod Pfizer over for langsom levering