Bum! Færdigt arbejde: Se uheldig sprængningsekspert vælte fynsk skorsten

Fredag eftermiddag bortsprænges en 25 meter høj skorsten i Stige. Sprængningen udføres af Kenneth Wegge, der for nylig væltede en skorsten ned i et bibliotek.

Klokken cirka 17.45 fredag eftermiddag bliver en 25 meter høj skorsten ved et gartneri i Stige sprængt væk. Opgaven bliver udført af Kenneth Wegge, der blev landskendt, da sprængningen af en silo i Vordingborg gik galt. 

Skorstenen har tidligere været brugt af et gartneri, der blev opvarmet med kul. Men skorstenen har ikke været i drift i årtier.

Opdatering
Clock04. maj 2018, kl. 19:09
Opdateret med dronevideo.
Opdatering
Clock04. maj 2018, kl. 18:38
Opdateret med klip fra sprængningen. Der er mere video på vej - blandt andet droneoptagelser.
Opdatering
Clock04. maj 2018, kl. 18:25
Skorstenen blev væltet med præcision. Så snart vi har billeder fra sprængningen inde i systemet, vil vi opdatere med en forkortet version af begivenheden.
Opdatering
Clock04. maj 2018, kl. 17:10
Ifølge TV 2/Fyns oplysninger er sprængningen flyttet et kvarter, så den forventes at blive foretaget klokken 18.00.

- De seneste måneder har den smidt nogle mursten fra toppen, og derfor har vi i samarbejde med ejeren besluttet af sikkerhedsmæssige årsager, at nu er det på tide at få den fjernet, siger Chris Jung, der driver Lilly's Blomsters Eftf. ved siden af gartneriet. 

Sprængningen er sat til klokken 17.45 fredag, fordi Lilly's Blomster først lukker klokken 17.30.

- Vi skulle jo nødigt risikere, at en kunde får en mursten i hovedet, siger Chris Jung.

Landskendt og uheldig sprængningsekspert

Opgaven med at lægge den gamle skorsten ned er lagt i hænderne på sprængningsekspert Kenneth Wegge, der har stor erfaring med den slags opgaver. 

Læs på tv2east.dk: Silo-sprængning på Vordingborg Havn gik galt

Han blev dog landskendt, da en silo i Vordingborg i april skulle jævnes med jorden. Den 53 meter høje silo væltede af uforklarlige årsager den forkerte vej og ramte en nærliggende biblioteksbygning. Ingen mennesker kom til skade. 

Følg sprængningen af skorstenen direkte på Facebook eller her på tv2fyn.dk i klippet over denne artikel.

Læs på tv2east.dk: Sprængningsekspert: Jeg er dybt rystet

Oversigt

    Oversigt