Byrådsmedlem i Odense bliver løsgænger

Medlem af Odense Byråd Mohammed Mansour melder sig ud af Socialdemokraterne og bliver løsgænger.

Han er blevet for uenig med Socialdemokraterne, forklarer han.

- Uenigheden mellem byrådsgruppen og mig er blevet for stor. Jeg ønsker ikke at komme med eksempler og dermed grave grøfter, siger han til Fyens.dk.

Mohammed Mansour har været medlem af byrådet siden 2002.

Han har ikke planer om at melde sig ind i et andet parti, men overvejer at stille op som løsgænger ved valget november 2013.

Oversigt

    Oversigt