Corona-regnskab: Fynsk hotelkæde fik overskud - trods alt

Hotel-overskud skrumpede fra 20 millioner til 550.000 kroner under coronaen.

Milling Hotels kom igennem corona-krisen med overskud, men ikke uden store udfordringer.

Det viser det netop offentliggjorte regnskab for 2020.

 Regnskabsåret endte med et overskud på 550.000 kroner før skat mod 19,6 millioner kroner i 2019.

– Vi er ikke kommet gennem krisen uden at skulle skrue på nogle svære knapper. Og så har vi ganske enkelt været gode til at træffe de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter og har lukket og åbnet i takt med restriktionerne. Heldigvis var vi ikke ramt sommeren over, som de københavnske hoteller var med seksdagesreglen. Det hjalp på omsætningen. Men der skal ikke herske tvivl om, at det har været hårdt – især at skulle sige farvel til gode medarbejdere. Herudover har vi også måtte låne 39 millioner kroner, lyder det fra Jan Milling.

Solid foretning

- Det har været og er en krise, der er ude af vores hænder, og den handler ikke om vores evne til at drive og skabe forretning, hvilket gør det lettere at håndtere. Heldigvis har vi gennem årene skabt en solid forretning og en sund virksomhed. Vi har foretaget nogle fornuftige valg og har skabt stærke resultater gennem årene, og det bliver vores redning nu. Vi stod på et solidt fundament, da krisen ramte, fortæller Jan Milling,

Om Milling Hotels

– Der er håb forude nu, hvor samfundet langsomt genåbner. Nu skal hele branchen bare genoplives, virksomheder skal igen have mod på at samle deres medarbejdere, og folk skal have mulighed for og lyst til at fejre livets store begivenheder. Jeg håber på en god sommer og et travlt efterår, siger Jan Milling.

Direktør Jan Milling.
Direktør Jan Milling.
Foto: Sara Fuglsig