Cryos åbner sædbank i Odense

Odense får tirsdag en ny bank. Det er dog ikke en bank, man kan sætte penge ind i, men derimod en sædbank.

Verdens største sædbank Cryos International, der faktisk er et dansk selskab, åbner i morgen i Odense. Dermed får fynske mænd fremover mulighed for at donere sæd og på den måde bistå behandlingen af barnløse i Danmark og i udlandet.

Efterspørgslen fra udlandet efter fysisk og psykisk sunde mænd er så stor, at størstedelen af produktionen fra de øvrige danske klinikker bliver eksporteret. Og der er brug for mere, og derfor åbner Cryos nu i Odense.

- Vi har brug for gode fynske, mandlige gener, der med sæddonationer kan hjælpe barnløse danske par med at få deres ønske om et barn opfyldt. Desuden er vores danske vikingesæd også i høj kurs i udlandet, siger Ole Schou, grundlægger af og direktør i Cryos International.

- Klinikken i Odense er naturligvis en investering. Men fordi efterspørgslen er stor, så tror og håber vi, at flere fynske mænd vil donere sæd, da muligheden nu er kommet tættere på geografisk set, tilføjer han.

Oversigt

    Oversigt