Cykelløb giver ændringer i bustrafikken søndag

Cykelløbet Fyen Rundt får søndag den 18. august betydning for bustrafikken i Odense, og passagerer kan opleve ændrede ruter og risiko for forsinkelser.

Cykelløbet Fyen Rundt kan få betydning for dem, der hellere vil springe på bussen end at se mænd på jernheste søndag eftermiddag. 

Cykelløbet, der er kendt som Danmarks ældste, sender busserne på omveje og giver forstyrrelser i den kollektive trafik den 18 august. Især området omkring cykelarenaen og Odense Idrætshal ved Møllemarksvej vil blive påvirket, og det samme er tilfældet i Paarup. Det meddeler FynBus. 

Bybusrute 29 og 40-42 vil blive ændret i tidsrummet mellem 15.30 og 18.00, mens busser på andre ruter kan blive forsinkede, da de skal lukkes gennem trafiksluser. 

Påvirkede busruter søndag eftermiddag

FynBus opfordrer til, at man orienterer sig på FynBus.dk og eventuelt tager en afgang tidligere end normalt, hvis man skal nå et tog søndag eftermiddag og aften.