Danmarks bedste tjenerelever er fra Fyn

Tjenereleverne Simone Westerberg og Cecilie Brandt vandt onsdag DM for tjenerelever som de første elever fra Kold College nogensinde.

 Udover at være elev på Kold College arbejder Simone Westerberg på restaurant Lieffroy i Nyborg, og Cecilie Brandt arbejder på Rudolf Mathis i Kerteminde.

Deltagerne skulle til DM dyste i otte discipliner.

  • borddækning
  • vinforklaring
  • valg af drikkevarer
  • servering af oste med udvalgte drikkevarer
  • mix af drinks, opskænkning af champagne
  • servering
  • gæstekontakt

Og her var de to fynboer stærkest af de fem tjenerhold. De scorede blandt andet topkarakter i servering af oste.

- Helt ærligt havde jeg ikke drømt om det. For mig er det første gang, jeg stiller op til DM, og selvom vi har trænet vildt meget, så havde jeg ikke troet, at det skulle lykkes. Det booster min selvtillid, at vi endte med at vinde, siger Cecilie Brandt.

- Vi har lagt alle vores kræfter i det, og under konkurrencen er det med adrenalin i kroppen. Jeg har en meget stor faglig stolthed, og det er derfor, at det er så fantastisk at vinde, siger Simone Westerberg.

Simone Westerberg under konkurrencen i København
Simone Westerberg under konkurrencen i København

Oversigt

    Oversigt