Dansk favorit vinder VM-guld i Odense

Helle Frederiksen trak guldet hjem til firmandsgruppen i kvindernes VM langdistancetriatlon i Odense.

En stolt og glad 37-årige Helle Frederiksen vandt guld på hjemmebane i Odense.

- Det er jo de øjeblikke, man lever for. De øjeblikke når man er derude og træner alene hver evig eneste dag, hvor man står tidligt op og bliver ved med at tro på det, og man så vinder. Det er så fedt, siger Helle Frederiksen.

Med en sluttid på 5 timer 49 minutter og 6 sekunder vandt hun VM i kvindernes langdistancetriatlon 2018.

Og det er med en forbedret tid på næsten 6 minutter sammenholdt med hendes VM-tid i Canada sidste år.

Ved sidste års VM fik Helle Frederiksen sølv med en sluttid på 5 timer 55 minutter og 4 sekunder.   

Dannebrog om skuldrene

quote Det er jo de øjeblikke, man lever for. De øjeblikke, når man er derude og træner alene hver evig eneste dag, hvor man står op tidligt om morgenen og bliver ved med at tro på det, og man så vinder. Det er så fedt

Helle Frederiksen

- Jeg har altid drømt om at passere mållinjen med Dannebrog. Det er fedt. Og så vinde i Danmark. Der er jo ikke noget bedre sted, jeg kunne gøre det. Det var så vildt at se danskerne derude. De ville mig det bare så meget. De var så ivrige, og mange af dem havde også tårer i øjnene.

Og selvom glæden er stor, har sejeren ikke været uden kamp for den nye VM-guld-vinder.

- Jeg har haft mine kampe med skader og problemer.At jeg har vundet herhjemme, når der måske er allermest pres på, er så fedt. Bare give slip på alle følelserne - det er, hvad sporten handler om.

Glæden er stor, også blandt publikum, da Helle Frederiksen passerer målstregen.

Helle Frederiksen er ikke kun på hjemmebane, fordi hun er dansker. Hun har også odenseanske rødder.

- Jeg boede faktisk i Odense sidste år. Jeg har boede i USA i fire år, så flyttede jeg hjem sidste sommer til Odense. Det er sådan lige i midten. Jeg har boet i Odense før, og jeg synes, det er sådan en dejlig by. Men nu er vi flyttet til det jyske.

Triatleten er født i Odense og har brugt meget af sin tid på at træne i byen, så hun har været godt forberedt på rutens forløb.

Rutens forløb

Helle Frederiksen førte fra start til slut, men havde sine bange anelser undervejs.

- Jeg var lidt nervøs for havnen. Vandet er noget, man kunne få ondt i maven af. Jeg slugte en del. Det skete der heldigvis ikke noget ved.
Cykelruten har jeg kørt et par gange før, så den kendte jeg. Jeg kendte asfalten og vidste, hvornår vinden blev slem. Det var bare om at komme igennem de 120 kilometer og lægge pres på.
Løberuten nede langs åen har jeg løbet så mange gange, at det ikke kan tælles. Jeg kendte det hele. Alle butikkerne og mennesker. Det var bare super fedt.

Triatlon

Tidligere DM vinder

 

Du kan se hele interviewet med Helle Frederiksen her:

Helle Frederiksen fortæller om hendes vej til sejren.
Fotograf: Ken Petersen

 

Oversigt

    Oversigt