Steffen fandt tragedien om soldaten i søen

Solen brager ind gennem de store vinduer på Rigsarkivets læsesal i Odense.

- Vi må hellere trække gardinerne for, siger Steffen Andersen.

Både han og de to andre tilstedeværende holder af solskin, men lyset forstyrrer scannerne, som de skal betjene.

De er helt alene i læsesalen, for selvom det er er tirsdag, og der normalt er lukket, har de tre mennesker adgang. De udfører et vigtigt stykke arbejde for Rigsarkivet.

Steffen Andersen tager dagens første gulnede bog fra rullevognen.

- Det er en kirkebog fra årene 1870-91 fra Rise Sogn på Ærø, fortæller han, mens han logger ind på computeren og registrerer i en database, at han skal til at scanne bogen.

Steffen Andersen er frivillig og mødes en gang om ugen med Bente Skov og Lone Grand for at hjælpe Rigsarkivet med at scanne historiske bøger og dokumenter, såkaldte arkivalier. Men udover at give en hånd til Rigsarkivet, håber han også selv at finde værdifulde historier i arkiverne.

- Det er jo begrænset, hvad vi kan nå at læse, når vi sidder og scanner. Men nogle gange er der noget, der falder én i øjnene. Hvis jeg falder over én, hvor der står, at han druknede sig, så vil jeg da lige prøve at se, om jeg kan finde noget mere. Selvom det ikke er min egen familie, så er det jo en del af historien, siger den knap 70-årige pensionist.

Der er helt faste procedurer for scanningerne, så der ikke opstår tvivl om, hvad der er scannet. Steffen Andersen starter med at scanne ryg og forside på bogen, så man altid kan se alle detaljer fra det originale materiale.

Han er drevet af en interesse for at finde detaljer om sin egen slægt, hvor han nu har registreret omkring 2000 relaterede personer. Og det frivillige scanningsarbejde kan give genveje til de bøger, han er interesseret i. 

Det er nemlig de frivillige selv, der foreslår Rigsarkivet, hvilke arkivalier, der skal scannes. På den måde kan man få sig en digital genvej, hvis man fremover gerne vil kunne søge mere effektivt i for eksempel kirkebøger fra et bestemt område.

De intensive søgninger bragte blandt andet Steffen Andersen på sporet af tragedien om en soldat i familien i 1800-tallet.

I sin egen slægt stødte Steffen Andersen på soldaten Niels Andersen, der var født i 1835.

- Han kom jo frygteligt af dage, fortæller Steffen Andersen.

Det pirrede hans nysgerrighed, at den gode soldat endte sit liv på en trist måde. 

- Jeg finder ham som død i 1880. Han havde begået selvmord ved at gå ud i Kalgaardsvig ved Silkeborg og druknede sig selv. Og jeg prøvede så at finde ud af, hvad der lige var sket med ham, siger Steffen Andersen.

Det kan være svært at påtage sig rollen som detektiv, når det er mere end 120 år efter begivenhederne fandt sted.

Men som slægtsforsker har man forskellige tråde at trække i. Nogle er allerede digitaliseret, og ellers må man flytte fødderne og få adgang til dem i en læsesal.

I soldat Niels Andersens tilfælde kunne informationerne sættes sammen af opslag i kirkebøger, folketællinger og de såkaldte lægdsruller. Det er optegnelser over, hvem der var soldater på hvilket sted og på hvilket tidspunkt.

- Jeg finder frem til i folketællingen fra 1870, at han står beskrevet som invalid. 

Niels Andersen havde deltaget i slaget ved Dybbøl i 1864, og det fremgik af tabslisterne, at han var hårdt såret. 

- Jeg vidste, at der var indstiftet en erindringsmedalje efter krigen i 1864, man kunne søge. Og den kunne søges af alle, der gjorde aktiv tjeneste, så man skulle ikke være en speciel helt eller noget. Og der prøver jeg så at søge i de arkivalier, og jeg finder ud af, at han har søgt den. Og fået den tildelt.

Niels Andersen gjorde tjeneste som menig ved 9. infanterriregiment, 3. kompagni, og efter krigen blev han behandlet på Landkadetakademiet i København, også kaldet Hærens Officersskole.

Steffen Andersen har spekuleret over, hvad der drev den tidligere soldat til selvmord.

- I lægdsrullerne kan jeg se, at han havde en benskade efter skudsår. Måske har han fået benet sat af. 

- Han var jo et menneske på godt og ondt ligesom os andre. Det kan være, at invaliditeten har besværet ham med smerter. Det kan også være PTSD, altså stressyndromet efter krigen, der er mere kendt i dag. Og det kan være en kombination af de to ting. Præsten skrev ved begravelsen, at han var invalid og sindssyg. Ordet "sindssyg" skal man nok tage med et gran salt, men han var sikkert psykisk ude af balance, mener Steffen Andersen.

Den fynske slægtsforsker er ikke færdig med at undersøge historien om soldat Niels Andersen, men en stor del af informationerne ligger kun i dokumentform, der endnu ikke er scannet.

- Det næste jeg skal have fat i, det er brevet med hans pensionsforsørgelse. Det skal jeg have bestilt hjem, for det ligger på Rigsarkivet. Der står selvfølgelig noget om, hvad han fik tilkendt i kroner og øre. Der står måske noget om, hvad hans skade egentlig var. Og så skal jeg se, om der ligger en sygejournal fra lazarettet, så jeg ved mere om, hvordan han rent faktisk blev invalid, siger Steffen Andersen.

For nylig var Steffen Andersen sammen med 100 andre frivillige samlet for at blive hyldet ved Rigsarkivets Frivilligdag i Aabenraa.

- Frivilligdagen er en tak til de mange frivillige, der ikke kun er med til at gøre kulturarven mere tilgængelig, men også til at gøre Danmark klogere på både fortiden og nutiden og dermed bedre rustet til fremtiden, siger Katrine Tovgaard-Olsen, der er er Rigsarkivets frivilligkoordinator.

Det er en helt bevidst strategi, at frivillige deltager i arbejdet med at digitalisere samlingerne.

- Det giver rigtig god mening, at der er dem, der skal bruge arkivalierne, der er med til at vælge, hvad der skal scannes. Dem, der skal sidde derhjemme og finde aner og lave deres historiske undersøgelser. Så ved vi, det bliver brugt, siger Katrine Tovgaard-Olsen.

Fynsk initiativ

I 2015 var der en gruppe af de fynske slægtsforskere, der pressede på for at komme i gang med nogle indscanninger. Deriblandt Steffen Andersen.

- Det er dem, der udfører scanningsarbejdet, der bestemmer. Det startede her i Odense i 2015, hvor der var nogle ildsjæle, der gerne ville have de fynske dødsattester på nettet. Så de sad herinde og sorterede og affotograferede. Og pludselig så var alle de fynske dødsattester på nettet. Det er en idé, der nu har bredt sig til Rigsarkivets fire læsesale, og i år forventer jeg, at vi får 2,5 millioner billeder af arkivalier lagt på nettet af frivillige, fortæller Katrine Tovgaard-Olsen.

Ialt har Rigsarkivet cirka 100 frivillige, og cirka tyve af dem sidder i Odense. Nogle står for indscanningerne, og andre arbejder med at fortolke og transskribere den gamle indscannede håndskrift, så den er søgbar på nettet. 

Og der er nok at tage fat på. Rigsarkivet løber ikke tør for dokumenter, der skal scannes, lige med det samme.

- Det bliver ikke i min levetid. Samlingerne er meget omfattende. Hvis du tog dem og stillede dem op  på én lang række, ville den være 460 kilometer lang. Og selv om vi har en hel hær af ildsjæle til at digitalisere, så har vi kun cirka 3 procent af de 460 kilometer digitaliseret. Så der er lidt vej endnu. Vi er glade for dem, der er med, og vi kan altid bruge flere, siger Katrine Tovgaard-Olsen.

- Ham her har jeg ledt efter længe!

Steffen Andersen er godt tilfreds med at have fundet frem til en sine tipoldeforældre, som han ellers havde svært ved at finde ud af meget om. Det viste sig, at han havde tilbragt en del år i tugthuset i Horsens.

Og tilmed var der sket en mindre indtastningsfejl, da listen over de indsatte blev indscannet. 

Men det er bare et eksempel på de små forhindringer, der sætter krydderi på detektivarbejdet, når man arbejder med slægtsforskning.

I det hele taget holder Steffen Andersen af arbejdet med de gamle arkivalier.

- Det er jo den reelle Danmarkshistorie. Dén Danmarkshistorie vi læser, om at vi har deltaget i dén og dén krig, det er meget sjovt. Men det er jo den lille Ane Jensdatter ude på Næsby Mark i 1820'erne, der stred sig igennem for at få en tilværelse, det er i realiteten hende og hendes lige, der er Danmarkshistorien, mener Steffen Andersen.

Nu har Steffen Andersen også fået bedre tid til arbejdet med arkivalierne, da han for ganske nylig blev pensioneret.

- Så længe jeg kan komme herind på en rimelig måde, så har jeg ingen planer om at stoppe med det. For ved siden af, at vi scanner, har vi det også ganske hyggeligt.