muted

Der er mange måder at være familie:

Mor, far og børn - og kærester

Der findes mange familiekonstellationer. For Mads Heimdal Thy og Anni Thy findes lykken i at have hinanden, to børn og tre kærester. De er polyamorøse.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Mads Heimdal Thy går alene rundt i familiens køkken i huset i Odense. Han forbereder en portion havregrød, til når hustruen Anni Thy og døtrene Ronja og Nova kommer hjem fra svømning. Det er nemlig en fast tradition hver tirsdag i familien. 

- Det har vi efterhånden gjort i et halvt år. Det er egentlig meget rart, for det er nemt, fortæller Mads, mens han rører rundt i gryden. 

Aftenen efter svømning er en af de faste tidspunkter, hvor hele familien Thy er samlet. De prioriterer familietid sammen, selvom de også finder tid til at se deres andre kærester.

 

Mads og Anni forklarer, hvordan deres forhold hænger sammen.
Fotograf: Lasse Beck Frost

 

Mads og Anni - og kæresterne

Familier kan i dag bestå af mor og far, far og far, mor og mor, aleneforældre eller måske være en regnbuefamilie. Og så kan den altså også bestå af mor, far og kærester. 

I seks år har Mads og Anni levet i et polyamorøst forhold. De er gift, har to børn, en fælles kæreste samt én kæreste hver udover det. 

Men kan man være familie, når forældrene har flere romantiske forhold?

 
 
muted

Utroskab skabte fundamentet for Anni og Mads' forhold

Tilbage i 2013, da Mads og Anni havde været kærester i et halvt år, skete der noget, som for altid skulle ændre deres forhold.

Mads var Anni utro og gik rundt med en tung samvittighed. 

- Jeg gik og tog mig mod til at få fortalt om utroskabet, og desværre lå det lige op af hendes fødselsdag. Jeg var nødt til at bringe en rigtig dårlig nyhed, forklarer Mads om dagene efter utroskabet.

- Det havde jeg det ret dårligt med.

Det skulle dog vise sig, at det ikke var nødvendigt at slæbe rundt på den dårlige samvittighed. Anni kom nemlig med et noget utraditionelt forslag.

 

Anni foreslog Mads, at de skulle afprøve et polyamorøst forhold, i stedet for at gå fra hinanden grundet utroskab.
Anni foreslog Mads, at de skulle afprøve et polyamorøst forhold, i stedet for at gå fra hinanden grundet utroskab.
Foto: Lasse Beck Frost

 

- I stedet for at Anni sparkede mig ud og aldrig ville se mig igen, satte vi os ned og fik en voksen snak om, hvad det betød, hvorfor jeg havde gjort det, og om det var noget, jeg ville fortsætte med, fortæller Mads, mens han holder om Anni.

Anni foreslog, at de kunne åbne forholdet op og være polyamorøse. Det var nemlig en struktur, som hun havde erfaring med.  

- Jeg anede intet om det, men det lød da meget spændende med det der polyamori, så vi besluttede, at det var det, vi ville gøre, siger Mads.

Og hvor mange forhold som konsekvens af utroskab ville ende i et brud, blev netop dét startskuddet til et liv med flere partnere. 

 
 

Polyamori betyder, at man kan have romantiske kærlighedsforhold til flere personer på én gang. Man tilstræber at have flere og længerevarende forhold, som bygger på tillid, nærvær, følelser og sex.

Hvad betyder polyamori?

Som polyamorøs sætter man spørgsmålstegn ved det almindelige parforhold som den eneste samlivsform, og det menes, at man godt kan have flere kærester. 

Grundstenen i polyamori er, at man er åben og ærlig over for alle involverede partnere. Det er altså ikke utroskab, da netop utroskab er bygget på løgne og skjulte forhold.

Som polyamorøs kan man heller ikke betegnes som swinger, for her er der oftest fokus på at have sex for sjov, som måske kan udvikle sig til venskaber. Selvom sex også er en vigtig del af de polyamorøse forhold, er der et større fokus på det tætte og romantiske forhold.

quote Ærlig talt kan vi nogen gange godt føle os lidt isoleret herhjemme på grund af børnene. 

Mads Heimdal Thy

Der er mange måder at leve polyamorøst.

Anni og Mads får både flere romantiske forhold samt rollen som mor og far til to børn til at fungere. 

Ifølge psykolog og sexolog Keld Molin behøver et polyamorøst forhold ikke at have en betydning for familielivet.

- Børn, der oplever, at der kommer en tredje person i hjemmet, vil opleve den tredje person som en ven. Formegentlig en, der er med til at skabe tryghed. Bare det er en, de har det rart med, forklarer han.

 

Psykolog og sexolog Keld Molin forklarer, at flere polyamorøse forhold starter i utroskab.
Fotograf: Lasse Beck Frost

 

muted

Jalousi og en fælles kæreste

Mads sætter gryden med havregrød ind på spisebordet, hvor der er dækket op til fire personer. I samme øjeblik kommer Anni ind ad hoveddøren med pigerne. De sætter sig sammen til bords og tager for sig af tirsdagens aftensmåltid.

Ikke-besidderisk adfærd

Ronja på ni år og Nova på fem kan ikke huske et familieliv, før der kom flere kærester ind i deres forældres liv. Særligt deres store pige har Mads og Anni taget en snak med for at fortælle, hvad det betyder, når de får besøg af deres kærester i hjemmet. 

- Hvis vi har nogen på besøg, som vi hver især kysser med, altså udover mig og min kone, så ved vores ældste datter godt, hvad der foregår, og derfor har vi også fortalt hende, at mor og far har en kæreste, fortæller Mads.

quote De fleste, der lever i et polyamorøst forhold, oplever et logistisk problem i at få tid til det hele. Der er flere hensyn, der skal tilgodeses.

Keld Molin, psykolog og sexolog

Da Anni var gravid med Nova, mødte Mads en anden kvinde ved navn Michelle, som han tog på date med. Hun gik, ligesom Mads og Anni, til rollespil, og var også polyamorøs. Det viste sig, at det ikke kun var Mads, der havde godt øje til Michelle; også Anni udviste interesse. Mads arrangerede en date mellem hustruen og sin nye flirt.

- Da vi var godt i gang med vores date, skrev Mads og spurgte, om han ikke godt måtte crashe vores date. Så vi fik faktisk ikke lov til at få vores date alene. Det blev en trippledate, forklarer Annie.

- Ja, jeg er da glad for, at det endte sådan, smiler Mads.

 

Anni og Mads ser deres forhold med Michelle som en trekant, hvor der er tre ekstra ben på. Et ben for Annis kæreste, Mads' kæreste og Michelles kæreste, som de andre ikke har noget at gøre med.
Anni og Mads ser deres forhold med Michelle som en trekant, hvor der er tre ekstra ben på. Et ben for Annis kæreste, Mads' kæreste og Michelles kæreste, som de andre ikke har noget at gøre med.
Foto: Lasse Beck Frost

 

Det blev til parrets første trippledate, men også deres første skridt mod et fælles kæresteforhold.

I dag, fem år efter, er Michelle en del af familien Thy, hvor hun fast deltager i familiefødselsdage og er en del af parforholdet.

 
 

Med tiden har både Mads og Anni fundet sig endnu en kæreste hver. Når de både skal finde tid til hinanden og deres fælles kæreste, kan der efter seks år som polyamorøs opstå udfordringer. Især når ægteparret også skal finde tid til andre romantiske forhold.

Selvom de tillader hinanden at have flere kærester, kan de stadig blive jaloux på hinanden. 

- Hvis du skulle måle på mig og min kone, er det helt klart mig, der er mest jaloux. Det er ikke noget, jeg er stolt over, men det er noget, jeg prøver at blive bedre til at acceptere, fortæller Mads.

 

Det er særligt Mads, der kæmper med jalousi. For man kan godt blive jaloux i et polyamorøst forhold.
Fotograf: Lasse Beck Frost

 

 
 

Monogame forhold, eller det man kender som "normale" forhold, er blandt andet bygget på følelser og sex med én fast partner.I polyamori ses troskab som total ærlighed over for alle sine partnere, hvor også sex og følelser er fundamentet.

Med andre ord findes begrebet til døden jer skiller ikke i polyamorøse forhold. Her man ikke kan bestemme over fremtiden. Polyamorøse par er altså af den opfattelse, at forholdet ikke nødvendigvis varer ved.

 

Udover to børn har familien også kattene Futte og Charlie.
Udover to børn har familien også kattene Futte og Charlie.
Foto: Lasse Beck Frost

 

I polyamori kan de involverede partnere have forskellige opfattelser af et forhold. Derfor er det vigtigt, at man er ærlig omkring forventninger, da det ellers kan skade forholdet. Der er derfor regler, nå man lever polyamorøst, som kan forhandles lige så længe, som et forhold varer.

Børn, børneopdragelse og prævention er nogle af de emner, hvor der i følge polyamorøse foreninger, bør indgås aftaler.

En af byggestenene i polyamori er at tale sammen, da det kan være en udfordring at leve helt op til idealerne. Sker der fejl, er et af de vigtigste redskaber kommunikation, så der igen kan opbygges tillid.

 

Familien Thy spiser havregrød hver tirsdag. Det er sådan, de er sikre på at have familietid sammen bare de fire. 
Familien Thy spiser havregrød hver tirsdag. Det er sådan, de er sikre på at have familietid sammen bare de fire. 
Foto: Lasse Beck Frost
muted

Mange kærester og for lidt tid

Tirsdagens aftensmad er så småt ved at være spist op, madpakkerne til morgendagens skoledag og arbejdsdag er smurt, og børnene er lagt i seng.

Anni og Mads smider sig i sofaen og hiver deres mobiler frem. Begge åbner de op for deres kalender, hvor flere farver markerer forskellige aktiviteter. Der er en farve for fælles aktiviteter, en for børnenes fritid, og så er der en farve for Mads og en for Anni - heriblandt aftaler med deres kærester.

 

Når man skal holde styr på flere parforhold, er det vigtigt at have en god kalender.
Fotograf: Lasse Beck Frost

 

Kalenderen er fyldt godt op. Inden længe skal Mads en tur til Sverige for at besøge sin kæreste, mens Anni får weekendbesøg af hendes kæreste fra Købenahvn. Og så er der lige det med at finde tid til deres fælles kæreste fra Fredericia.

Ifølge psykolog og sexolog Keld Molin er det netop planlægningen, der kan være den største udfordring i et prolyamorøst forhold.

Foreningen Polyamori i Danmark

- De fleste, der lever i et polyamorøst forhold, oplever et logistisk problem i at få tid til det hele. Der er flere hensyn, der skal tilgodeses, forklarer han.

Alligevel er der ingen tvivl om, at det polyamorøse liv er det helt rigtige for Anni og Mads, der slet ikke kan forestille sig at vende tilbage til de monogame forhold - i hvert fald ikke for nu. 

Selvom Mads elsker Anni, og Anni elsker Mads, elsker de nemlig deres respektive kærester lige så højt. I deres forhold er der ikke noget, der hedder "den eneste ene".

- Jeg synes ikke, at begrebet "den eneste ene" er smart. Jeg synes, det sætter nogle ret høje forventninger til, hvad man skal lede efter, når man dater, forklarer Mads.

 
 

Der er ingen tvivl om, at det vigtigste i Anni og Mads' forhold er deres fælles, lille familie.

Og når den sidste natlampe slukkes i deres hjem i Odense, er familien Thy udefra set en helt almindelig familie. Børnene sover, og mor og far har alenetid. Sammen.

Men i morgen venter endnu en dag, og hvem ved om enten mor eller far skal på date med en af deres kærester.