DF vil have borgmesterpost i Odense

Dansk Folkeparti i Odense byråd er træt af Venstres måde at føre politik på. Derfor opstiller de nu deres egen borgmesterkandidat.

Dansk Folkepartis byrådsmedlem Alex Ahrendtsen er udover at være partiet spidskandidat til byrådsvalget i november, nu kandidat til borgmesterposten, skriver Fyens Stiftstidende søndag.

- Jeg skal ærligt indrømme, at vores beslutning om at pege på mig som borgmesterkandidat hænger sammen med den egoistiske måde, Venstre i Odense fører politik på, fortæller Alex Ahrendtsen i dag søndag til Fyens Stiftstidende.

Alex Ahrendtsen fremhæver på Venstres manglende vilje til at indgå forlig i sagen om lukningen af Thomas B. Thriges Gade.

Oversigt

    Oversigt