Diger ved Seden Strandby på vej - men hvem betaler?

Vandstanden stiger, og flere steder omkring Odense Fjord er der fare for oversvømmelser. Det vil både kommune og borgere gerne lave om på.

År 2050 forventes havspejlet omkring Danmark at være steget med 30 centimeter i forhold til i dag, og Odense Fjord er af staten udpeget som ét af 10 områder i Danmark, hvor der er særlig risiko for store tab ved oversvømmelser.

Både kommunen og beboerne i Seden Strandby, der er et af de udsatte områder, er interesserede i at komme i gang med at få lavet højvandssikring.

Men hvem skal betale - og hvem skal stå for opgaven?

I 2014 vedtog Odense Byråd Odense Kommunes første klimatilpasningsplan. Året efter vedtog byrådet Risikostyringsplanen for Odense Fjord, som er udarbejdet i samarbejde med Kerteminde Kommune og Nordfyns Kommune.

Erfaringsmæssigt er det ved stormflod, at Odense Kommune har været hårdest ramt. Derfor rettes de tilgængelige ressourcer nu mod risikoområderne i Odense Fjord og langs Odense Havnekanal, hvor udfordringerne er størst.

En mindre grundejerkreds på Færgevej og en større grundejerkreds i Seden Strandby har derfor kontaktet kommunen for at tage hul på hele snakken om højvandssikring.

Begge områder er og vil fortsat være særligt udsatte ved stormflodshændelser, medmindre områderne klimatilpasses og fremtidssikres bedre ved hjælp af diger.

Hvor ender regningen?

Ifølge Kystbeskyttelsesloven er sikring mod oversvømmelser grundejernes eget ansvar. Men socialdemokraternes Anders W. Berthelsen, der er medlem af Odense Byråd, er ikke enig i, at opgaven kun bør ligge hos de borgere, der bor i området.

- Når borgerne får økonomien pålagt, det er jo dem, der kommer til at betale i den sidste ende, skal de så også stå med en masse bøvl over for myndighederne? Det synes vi nok er lige rigeligt at skulle stå med alene, så derfor tror vi det er vigtigt, at det er kommunen, der går foran for at få drift i det her, siger Anders W. Berthelsen. 

 

Anders Brændholt Rasmussen, der er formand for Seden Strandby grundejerforening, mener heller ikke, at borgerne i Seden Strandby bør stå alene med opgaven - men heller ikke med økonomien i det.

- Den rigtige løsning er, at fællesskabet betaler til de stigende klimaforandringer og de stigende havstigninger, der er. Det kan ikke være den enkelte lodsejer, der skal beskytte Danmark, siger Anders Brændholt Rasmussen, der er formand for Seden Strandby grundejerforening.

Som reglerne er lige nu, er det kun borgere på Danmarks vestkyst, der har mulighed for at dækket udgifter til kystsikring af staten. Men det er simpelthen en forældet tankegang, mener Anders W. Berthelsen.

- Det er jo helt sikkert, at politikerne på Christiansborg skal til at tænke i helt andre baner, så det er overalt i landet, man kan få del i de her midler og få hjælp, hvis man bor i områder, der kan blive oversvømmet. Uanset om det er ved Odense Fjord eller om det er ved Vesterhavet, siger Anders W. Berthelsen.

Indtil videre har By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune afsat 250.000 kr. til forundersøgelser og udarbejdelse af skitseprojekter for henholdsvis Færgevej og Seden Strandby.

 

Oversigt

    Oversigt