Dilemma: Må vælge mellem dyre gadelygter eller øget utryghed

20 millioner kroner lyder den forventede ekstraregning på for Odense Kommunes elforbrug. Nu skal de finde ud af, om de skal prioritere tryghed eller besparelser.

En ekstraregning på op mod 20 millioner kroner for strøm tvinger Odense Kommune til at træffe store beslutninger. 

For der er mange penge at hente ved at slukke gadelygterne, men kommunen vil samtidig gerne bevare odenseanernes tryghedsfornemmelse. 

Spørgsmålet om, hvordan man bedst sparer på strømmen i Odense er kommunen nu i gang med at se på. Ifølge rådmand for By- og Kulturforvaltningen Søren Windell (K) er der ingen tvivl om, at der skal gøres noget.

- Vi skal alle sammen gøre, hvad vi kan for at sænke forbruget, siger rådmanden.

Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel (S) mener også, at situationen kalder på politisk handling. Han har derfor bedt kommunens forvaltning om et katalog over, hvilke tiltag der vil have mest effekt. 

- Vi er nødt til at kunne have en oplyst dialog om lys, siger han.

Ikke afvisende overfor slukkede gadelygter

Hverken borgmesteren eller rådmanden er afvisende over for, at gadelygterne kan blive slukket som en konsekvens af den store ekstraregning. 

Men slukkede gadelygter hænger rigtig ikke sammen med den tryghedspakke, som de to for nyligt præsenterede på et pressemøde. Her var netop øget belysning et centralt punkt for at skabe tryghed for de, som benytter Odenses natteliv. 

For ifølge Hans Peter de Place, specialkonsulent ved Det Kriminalpræventive Råd, har de oplyste gader betydning for trygheden. 

- Det kan godt være, at der er nogle steder, hvor det vil give mening at slukke lyset, men politikerne skal være opmærksomme på, at det har konsekvenser for tryghedsfølelsen, siger han.

Kommunen er stadig i overvejelsesfasen, men vil ifølge Peter Rahbæk Juel ikke gå på kompromis med tryghedsfølelsen blandt borgerne.

- Der, hvor lyset har effekt i forhold til trygheden, vil jeg ikke skrue på det, siger borgmesteren.

Den konservative rådmand, Søren Windell, stemmer i.

- Borgernes tryghed står altid øverst på vores dagsorden, siger han. 

Smartere muligheder

Spørger man Det Kriminalpræventive Råd, er der specifikke steder, hvor man ikke bør slukke for lyset. Det drejer sig om såkaldte hot-spots med meget kriminalitet, hvor folk i forvejen føler sig utrygge.

- Vi ved, at gadebelysningen har betydning for trygheden, men det er meget forskelligt fra sted til sted, fra person til person, og hvilken situation vi taler om, siger Hans Peter de Place.

Ifølge Søren Windell skal der kigges på, om der er en smart måde at skrue ned for gadebelysningen uden at fjerne den.

- Man kan se på, om det er hver tredje, der skal være tændt, eller om der er en anden mulighed. Det skal vi til at tale med Energi Fyn om, siger rådmanden. 

I flere fynske kommuner har man investeret i LED-pærer i gadelygterne. Det betyder, at de kan justere, hvor meget eller hvor lidt lygterne skal lyse på bestemte tidspunkter. 

Der findes også sensorer, der kan holde lyset slukket, når der ikke er nogen i nærheden, fortæller Hans Peter de Place.

- Og hvis man har et intelligent lys, så har man virkelig vundet, siger han. 

Skulle byrådspolitikerne komme frem til, at er en god ide at slukke for gadelygterne, er der nogle ting, de skal have i med i overvejelserne, fortæller Hans Peter de Place.

- Man skal indlede borgerdialogen for at finde ud af, hvor det er, lyset er vigtigt henne. Hvordan bruger de unge byen? Hvordan bevæger de sig rundt, når det er mørkt i byen? Hvad med de ældre, siger specialkonsulenten.

Tryghedspakken, som Peter Rahbæk Juel og Søren Windell for nylig præsenterede, er baseret på en række møder med borgere og aktører i nattelivet. 

Oversigt

    Oversigt