7. maj. 2019 kl. 17:18
Kim Haugaard - Ritzau Scanpix

Dømt for overfald: Tildelte ung mand skub og knytnæveslag

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

I retten i Odense blev to mænd tirsdag dømt for et overfald begået i december. Den ene af de to gerningsmænd blev dømt til udvisning af Danmark.

En 18-årig mand blev 27. december overfaldet af to mænd i Vestergade i Odense. Offeret blev skubbet omkuld og modtog derefter flere knytnæveslag fra to gerningsmænd.

Det får nu konsekvenser for overfaldsmændene, som tirsdag blev dømt for overfaldet. Den ene af gerningsmændene er en 24-årig dansk statsborger. Han blev dømt til 60 dages fængsel samt samfundstjeneste.

Den anden gerningsmand er en 21-årig mand fra Marokko. Han blev idømt fem måneders fængsel samt udvisning fra Danmark med indrejseforbud i seks år.

- Årsagen til, at der er forskel på dommene, er, at den mand, der er idømt udvisning, har flere tidligere domme. Den anden mand er ikke tidligere dømt, fortæller anklager i sagen, Karen Jensen fra Fyns Politi.

Den 21-årige mand er blandt andet tidligere dømt for grov vold og for overtrædelse af straffelovens paragraf 119, som handler om vold mod personer i offentlig tjeneste.

Den 24-årige gerningsmand modtog dommen, mens den 21-årige ankede dommen på stedet.

Læs også: Fynboerne kører for hurtigt: Politiet vil måle fart på syv fynske vejstrækninger
Gå tilbage Del
7. maj. 2019 kl. 12:00
Fyn

Fynboerne kører for hurtigt: Politiet vil måle fart på syv fynske vejstrækninger

Johan Gadegaard - Ritzau Scanpix

For høj hastighed har gentagne gange ført til ulykker på en række navngivne fynske veje, der derfor er udvalgt til en målrettet hastighedskontrol.

Syv fynske vejstrækninger kan se frem til at få regelmæssige besøg af politiets fotovogne i løbet af 2019.

Vejstrækningerne er udvalgt, fordi for høj hastighed har været en del af årsagen til ulykker med personskade på samtlige strækninger.

De syv er derfor blevet udpeget til en målrettet hastighedsindsats med politiets automatiske trafikkontrol. Tre af vejstrækningerne bliver allerede besøgt regelmæssigt og er blevet det de seneste to år.

- Ved at lave en målrettet hastighedsindsats på disse vejstrækninger håber vi at få bilisterne til at sætte farten ned til den tilladte - og dermed forebygge ulykkerne. Det er desværre et faktum, at jo højere hastigheden er, jo større er risikoen for alvorlige personskade og trafikdrab. Hastighedsbegrænsningerne er til for at gøre trafikken så tryg og sikker som mulig, siger politikommissær Preben Ingemansen fra Fyns Politi til politiets egen hjemmeside.

Udvalgt efter analyse

De syv vejstrækninger er udpeget på baggrund af retningslinjer fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter samt analyser, hvor Fyns Politi har gennemgået uheldsdata fra Vejdirektoratet  og sammenholdt dem med politiets statistik.

Analyserne er derudover suppleret med hastighedsdata Vejdirektoratets database for alle de trafik- og hastigheds målinger, som Vejdirektorat og kommunerne selv foretager.

Preben Ingemansen understreger, at selv om der er et særligt målrettet fokus på den syv specifikke vejstrækninger, så er der stadig risiko for at møde politiets fotovogne og øvrige hastighedskontroller forskellige steder i politikredsen.

Der foregår løbende hastighedskontroller både på baggrund af borgeres henvendelser og på baggrund af de løbende analyser, som Fyns Politi selv laver.

De syv udpegede vejstrækninger

Allerede udpegede vejstrækninger:

Nyborg Kommune:

Fynske motorvej mellem lavbroen og afkørsel Nyborg V – tilladt hastighed: 110 kilometer i timen

 

Svendborg Kommune: 

Sundbrovej  mellem motorvejens afslutning og Sundbroen – tilladt hastighed: 80 kilometer i timen

 

Odense Kommune:

Middelfartvej mellem Odense og Stegsted – tilladt hastighed: 70 kilometer i timen

 

Nye vejstrækninger:

Odense Kommune:

Svendborgvej mellem motorvejen og Højby – tilladt hastighed: 60 kilometer i timen
Ejbygade mellem Kocksgade og Risingsvej – tilladt hastighed: 60 kilometer i timen

 

 

Faaborg-Midtfyn Kommune:

Albanivej mellem Hedenvej og Lumbyvej – tilladt hastighed: 80 kilometer i timen

 

Middelfart Kommune:

Fynske motorvej i østlig retning ved Nr. Aaby ved indsnævring fra tre til to spor – tilladt hastighed: 110 kilometer i timen

Reststraf på to måneder

I december, da overfaldet fandt sted, var den 21-årige gerningsmand stadig i prøvetiden for en tidligere straf. Den straf havde han to måneder tilbage af, men var blevet prøveløsladt.

- Hvis man bliver prøveløsladt, så har man jo jo noget tid tilbage af sin straf. Hvis man så begår kriminalitet inden for prøvetiden, som typisk er på to år, så kan reststraffen lægges oven i en ny dom, forklarer Karen Jensen.

Derfor er han idømt en såkaldt fællesstraf, som består af både reststraffen og straffen for overfaldet i december. Det betyder, at han i alt bliver idømt fem måneders fængsel.

Anklager Karen Jensen er tilfreds med udfaldet af dommen.

- Min påstand var fem til seks måneder og en ubetinget udvisning med indrejseforbud i seks år, og han er blevet idømt fem måneder og ubetinget udvisning, siger hun.

Læs også: Vred mand kastede fransk hotdog efter p-vagt
Gå tilbage Del
6. maj. 2019 kl. 14:16

Vred mand kastede fransk hotdog efter p-vagt

Kristoffer Juel Poulsen / Ritzau Scanpix

En ung mand kastede i sin arrigskab en fransk hotdog efter en p-vagt efter at have modtaget en bøde.

En ung mand fik sig en overraskelse tidligt søndag aften i Svendborg, da en parkeringsvagt var i gang med at udskrive en parkeringsbøde. Bøden fik manden til at kaste sin franske hotdog i ryggen på p-vagten.

Den unge mand havde parkeret sin bil og trailer henover to handicapparkeringspladser uden tilladelse. En p-vagt var i gang med at udskrive en bøde til ejeren af bilen og traileren, mens ejeren kom løbende med ordene:

- Kommer nu, kommer nu. Det kan du ikke mene?

Men det mente p-vagten altså, og det vakte vrede hos den unge mand:

- Fuck dig din idiot.

Hotdog i ryggen

Manden kørte derfra i vrede og med høj fart. Efterfølgende kom han kørende tilbage og kastede en fransk hotdog efter p-vagten, som ramte vagten i ryggen.

P-vagten anmeldte episoden til Fyns Politi, som efterfølgende ankom til gerningsstedet.

- Vi har ikke fået fat i den pågældende person endnu. Vi er ved at finde ud af, hvem der kørte bilen, og så skal vi have fat på personen, fortæller politiassistent i Fyns Politi Poul Hollensted til TV 2/Fyn.

Politiet oplyser, at de har nummerpladen på gerningsmanden. Bliver den unge mand fundet, vil han blive sigtet for vold mod tjenestemand i funktion.

10. dec. 2024 kl. 12:54
Tophistorie
Arkivfoto: Local Eyes

Mand optog sig selv med maskinpistol på gymnasium - truede med krig og jihad

LYT
Del
Link
kopieret!

Syv gange sagde en 55-årig mand "jihad" på en video, optaget indenfor murene på Nyborg Gymnasium. På videoen, som blev uploadet til Facebook, poserede manden med en pistol og en maskinpistol.

Videoen blev starten på en intens morgen, hvor landets øjne var rettet mod det østfynske gymnasium den 27. oktober 2022.

Elever blev bedt om at blive hjemme, politiet mødte frem i stort antal og i byen foregik der en menneskejagt efter den mand, som optrådte i videoen.

Klokken 10.40 lykkedes det at lokalisere og anholde manden, som politiet var bekymret for, ville angribe gymnasiet med våbnene.

Et anklageskrift som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i viser, at der var god grund til bekymringen.

- Løb, eller lad være

I videoen, som er optaget på et ukendt tidspunkt mellem den 25. og 26. oktober 2022 inde på gymnasiet, siger manden på somalisk, at “i aften er man på vej i krig”, mens han fremviste en pistol og et maskinpistol.

Våbnene skulle vise sig at være attrapper.

Arkivfoto: Local Eyes

“Løb, eller lad være med at løbe. Jeg er den, der fanger dig. Forstår du det?” sagde manden desuden. I forbindelse med udtalelserne i videoen sagde manden “jihad” syv gange og “krig” to gange.

Alligevel er det ikke forsøg på terrorisme, som manden er tiltalt for, når han tirsdag morgen skal stå foran en dommer ved Retten i Svendborg.

Manden er i stedet tiltalt for at have fremsat trusler, samt andre kriminelle forhold, der ikke har relation til sagen - blandt andet at have forsøgt at smugle 36 kilo khat ind i landet.

Arkivfoto: Local Eyes

- Det er en juridisk vurdering, at vi politiet ikke har valgt at rejse tiltale for terror-paragraffen, oplyser politiets anklager.

Kræver fængselsstraf

Anklagemyndigheden ved Fyns Politi forventer, at sagen kommer til at tage fire timer, og håber, at der kan komme en afgørelse i sagen indenfor de fire timer.

Af anklageskriftet fremgår det, at anklageren vil kræve fængselsstraf. Isoleret set kan tiltalen om trusler give op til to års fængsel.

Manden er angiveligt ikke kendt for andet en småkriminalitet tidligere, så det er tvivlsomt om hans straffeattest kommer til at medvirke til en skærpelse af straffen.

10. dec. 2024 kl. 9:17
Tophistorie
Natacha Djervad

Syv unge er sigtet for to overfald - optog det på video

LYT
Del
Link
kopieret!

Fyns Politi har anholdt og sigtet syv unge mellem 14 og 16 år. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Sammen har drengene ifølge politiet begået vold mod to mænd i Odense. Overfaldene er blevet filmet og udgivet på sociale medier, oplyser politiet.

Episoden fandt sted om aftenen 17. september, hvor to mænd - en 19-årig mand og en 59-årig mand - kort tid efter hinanden blev overfaldet.

De to overfald fandt sted ved Ådalen ved OB's anlæg og uden for Hunderupskolen. Begge mænd blev tildelt flere slag og spark og pådrog sig omfattende skader i forbindelse med overfaldene.

Løsladt igen

De syv unge er mandag blevet afhørt og efterfølgende løsladt i sagen.

- Vi er tilfredse efter dagens aktion, hvor vi i en koordineret indsats har udfundet og anholdt de syv unge mænd, som vores efterforskning har rettet sig mod. Efterforskningen er startet på baggrund af to grove voldssager, hvor først en 19-årig mand og derefter en 59-årig mand, som vi mistænker, begge blev lokket i et baghold og derefter overfaldet, mens man videofilmede det, siger politikommissær René Olstad fra Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Alle de sigtede er fra Odense, og da de alle er under 18 år, er det foregået i tæt samarbejde med både forældre og de sociale myndigheder.

- Der skal lyde en klar opfordring til de unge, at man skal afholde sig fra at mødes i større grupper for at begå vold mod andre samt at videofilme det, da det er en skærpende omstændighed og er dybt krænkende for den eller de forurettede, siger René Olstad.

10. dec. 2024 kl. 6:00
Tophistorie

Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer

LYT
Del
Link
kopieret!

De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.

Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.

Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.

- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.

Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.

Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.

 - Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.

 En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.

 - Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.

Lars Holmgaard pløkker rotter for penge.

Rotterekord alle steder

Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.

I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.

I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.

Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.

Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.

- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.

Fem fede dyr - og et nyt besøg

Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.

Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.

Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.

- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.

Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.

10. dec. 2024 kl. 14:35

Lastbilchauffør dømt for at overlæs - her er dommen

LYT
Del
Link
kopieret!

Det koster en 44-årig mand fra Odense en bøde på 6.000 kroner og en betinget frakendelse af retten til at føre tunge køretøjer, at han overlæssede sin lastbil. Det har Retten i Odense afgjort mandag, oplyser Fyns Politi på Facebook.

Manden blev stoppet på motorvejen ved Nørre Aaby tilbage i februar i år. Her viste en vejning, at bilen vejede 37 procent mere end tilladt. Den måtte kun veje 24.000 kilo, men vægten viste 32.800 kilo.

Manden erkendte forseelsen og modtog dommen.

10. dec. 2024 kl. 13:42

Væddeløbsrytter er ude af kunstig koma efter ulykke

LYT
Del
Link
kopieret!

Væddeløbsrytteren Nikoline Nikolajsen, der bor i Odense, er ude af kunstig koma, efter at hun 30. november styrtede og kom alvorligt til skade.

Det meddeler familien i en kort udtalelse, som hjemmesiden Dansk Hestevæddeløb offentliggjorde søndag.

- Nikoline er kommet ud af kunstig koma og respirator og trækker vejret normalt. Vi har været i kontakt med hende, og hun kan bevæge sig. Nu venter der et genoptræningsforløb for at få hende tilbage i styrke og motorik.

- Hun må stadig kun få besøg af den nærmeste familie for ikke at forvirre hende yderligere. Det bliver den sidste opdatering fra vores side, lyder det fra familien.

Styrtet skete, da amatørrytteren sad på hesten Hercules Act i et såkaldt montéløb. Hun fik hesten delvist ned over sig.

Som følge af episoden blev hesten aflivet. Banens tilknyttede dyrlæge aflivede hesten på stedet på grund af et alvorligt brud.

Efter uheldet blev Nikoline Nikolajsen transporteret til Skejby Sygehus og kom i kunstig koma.

10. dec. 2024 kl. 12:46

Forsøgte at trække grundstødt skib fri - men det gik galt

LYT
Del
Link
kopieret!

Det hollandske fragtskib, der mandag gik på grund i Odense Fjord, sidder fortsat fast.

- Et civilt selskab har forsøgt at trække fragtskibet fri, men det er endnu ikke lykkedes. Det oplyser Aein Amripour, der er pressevagt ved Forsvarskommandoen.

- Vores opgave er kun at sikre miljøhensyn og overvåge, om der er olieudslip, siger han til TV 2 Fyn.

Forsvaret har sendt miljøfartøjet A563 Marie-Miljø i position for at observere. Derudover har det Mobile Miljøberedskab været på skibet for at vurdere risiko for forurening. Der er ikke konstateret tegn på forurening.

10. dec. 2024 kl. 12:43
Mette Andersen, Flemløse

Stor fugl var løs på Fyn

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er en stor fugl løs i Flemløse på Fyn. Fuglens ejer er ukendt, og de lokale ved ikke, hvor den hører til.

- Den er set på skinnerne på marken bagved skolen, siger Mette Andersen, der har delt billeder af fuglen på Facebook.

- Det er en meget stor fugl. Det er vist en emu, fortæller hun.

En emu er en stor fugl, der ikke kan flyve. Den kan blive op til 1,9 meter høj og veje op til 50 kilo. Det er verdens næststørste fugl og kan være farlig. Den lever normalt i Australien.

Opdatering

Lokale fortæller til TV 2 Fyn, at der opholder sig to emuer på en gård i Flemløse. Begge emuer går rundt på marken bag indhegning, og det kan være den, der er sluppet løs og set tirsdag morgen. TV 2 Fyn har forsøgt at få fat i ejeren, men det har ikke været muligt.

Mette Andersen, Flemløse
10. dec. 2024 kl. 11:34

Vildt fænomen tilbage i Odense

Store flokke af krager, råger og alliker er tilbage i området omkring Rosengårdcentret og Ikea i Odense. Det kan virke som et vildt og måske skræmmende syn, hvis man kommer tæt på den store flok af fugle. Dog er der intet at være bange for. Og dog. Befinder man sig direkte under dem, skal man være opmærksom på, at fugle også skal af med "affald", når de har spist.

Store flokke af krager, råger og alliker er tilbage i området omkring Rosengårdcentret og Ikea i Odense. Det kan virke som et vildt og måske skræmmende syn, hvis man kommer tæt på den store flok af fugle. Dog er der intet at være bange for. Og dog. Befinder man sig direkte under dem, skal man være opmærksom på, at fugle også skal af med "affald", når de har spist.

10. dec. 2024 kl. 10:48
Fyn

Stime af indbrud på Fyn fortsætter

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er indbrudstyve på spil på Fyn.

I løbet af det seneste døgn er der begået fire indbrud på Fyn. Det oplyser Fyns Politi.

Indbruddene er begået forskellige steder på Fyn, heriblandt Aarup, Faaborg og Søndersø.

Og i løbet af weekenden blev der registreret yderligere fem indbrud. Fyns Politi har styrket indbrudsindsatsen.

- Vi kan se, at vi i den senere tid har fået rigtig mange anmeldelser om indbrud. I den anledning vil vi gerne give borgerne nogle gode forebyggelsesråd og samtidigt betrygge dem i, at vi har både et patruljemæssig og et efterforskningsmæssigt fokus på området, siger politikommissær Jesper Bøg fra Fyns Politi.

I november blev der begået 189 indbrud på Fyn. Det svarer til flere end seks indbrud om dagen.

De gode råd til at forebygge indbrud

  • Sørg for, at det ser ud, som om der er nogen hjemme i dit hus, når du ikke er hjemme, fx ved hjælp af timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys

  • Luk og lås vinder og døre. Sørg for at have solide låse også på skurer, garager, værksteder mm.

  • Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv

  • Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder

  • Tal jævnligt med naboer, hold øje med hinandens ejendomme, og hold dig orienteret om, hvad der sker af fx i dit lokalområde

  • Tilmeld dig nabohjælp, og tag kontakt til din lokale bo trygt-ambassadør

Kilde: Fyns Politi

10. dec. 2024 kl. 8:20

Husleje og elektricitet bidrager til inflationen i november

LYT
Del
Link
kopieret!

Inflationen stod stille i november, hvor Danmarks Statistik har opgjort den til 1,6 procent.

Inflationen betegner stigningen i forbrugerpriserne over et år. I oktober var forbrugerpriserne ligeledes 1,6 procent højere end i samme måned året før.

Det er især priser på husleje og elektricitet, der bidrager til den årlige prisstigning i november, skriver Danmarks Statistik.

Produktgruppen "boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning" stod for mere end halvdelen af inflationen, lyder det.

10. dec. 2024 kl. 8:00
Fyn
Kristian Wraae

"Leverpostejkongen" vil erobre Fyn

LYT
Del
Link
kopieret!

Klima- og energiminister Lars Aagaard går efter at blive valgt til Folketinget. Han melder nu sit kandidatur for Moderaterne i Fyns Storkreds.

- Det glæder jeg mig rigtig meget til, og det har jeg vidst, jeg ville, siden jeg sagde ja til at blive minister, siger Lars Aagaard.

Den 57-årige mininister er fra Fyn, og han blev student fra Nordfyns Gymnasium. Siden studenterhuen kom på i Søndersø i 1986, har han arbejdet med energi.

Nu bliver energien lagt i at få et folketingsmandat fra vælgerne på Fyn.

- Jeg er superstolt over, at vælgerforeningen her på Fyn har spurgt, om jeg ville stille op, for det var jeg her, jeg allerhelst ville stille op. Så er det er rigtig dejligt, siger Lars Aagaard.

Fra en fynbo til en anden

Lars Aagaard overtog Klima- og energiministeriet efter en anden fynbo. I december 2022 blev Dan Jørgensens navneskilt pillet ned, mens Lars Aagaards kom op.

- Moderaternes opgave er at få Danmark ledet fra midten. Gerne med sådan et fornuftigt borgerligt udgangspunkt, siger Lars Aagaard.

Da TV 2 Fyn møder den kommende folketingskandidat ved barndomshjemmet i Næsby, bliver vi inviteret med ind i huset, af den nuværende ejer. Da hun får at vide, at det er en kommende fynsk folketingskandidat, der er på besøg, vil hun gerne have, at han arbejder for at gøre det gratis at køre over Storebæltsbroen.

Som en rigtig politiker, lover Lars Aagaard ingenting, men siger…

- Ja, men det vil jeg tage med.

Leverpostejkongen

Efter besøget i barndomshjemmet går turen til Lars Aagaards første arbejdsplads. En SPAR-butik. Her bestod fritidsjobbet i gymnasietiden med at arbejde i delikatessen. Især husker han jobbet med at lave leverpostej.

- Jeg startede som flaskedreng, og op igennem gymnasiet arbejdede jeg her. Jeg var leverpostejskongen, og har stået her og lavet leverpostej til hele lokalområdet, forklarer Lars Aagaard.

Nu er leverpostejen skiftet ud med politik og en ambition om at komme i Folketinget ved næste valg. Kampen kommer til at stå mellem ministeren og Rosa Eriksen, som er partiet nuværende fynske folketingsmedlem.

Ved du hvornår valget kommer?

- Nej, det gør jeg ikke. Jeg tror, at der går noget tid. Men nu er det om at gøre sig klar, og det arbejde begynder i dag, siger den nyslåede folketingskandidat med et grin.

10. dec. 2024 kl. 7:14

Helt vild stigning: Rotterne vælter op af kloakerne

LYT
Del
Link
kopieret!

Efterårsmånederne er traditionen tro den travleste tid, hvis man lever af at bekæmpe rotter. Men i Odense er rotteplagen stukket helt af, viser nye tal.

I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til 889 i forhold til samme måned de tre forgående tre år.

Også Assens Kommune oplever store problemer med dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.

- Både i Odense og på landsplan ser vi markant flere rotteanmeldelser. En af årsagerne er de voldsommere regnskyl. Når kloakkerne bliver fyldt med vand, presser det rotterne ud, og de bliver mere synlige for os alle, siger Michelle Birch, der er funktionsleder for spildevand Odenses Klima- og Miljøforvaltning.

10. dec. 2024 kl. 6:45
Middelfart Kommune

27 kilometer lang naturskøn sti forlænges og forbedres

LYT
Del
Link
kopieret!

Det bliver nemmere at komme rundt og opleve den smukke natur og kystlinje ved Lillebælt.

Lillebæltstien forlænges både mod syd og nord, oplyser Middelfart Kommune.

- Forlængelsen og forbedringerne skaber ikke kun bedre adgang til vores unikke natur, men styrker også områdets attraktivitet som en destination for friluftsliv og rekreation. Det er et projekt, der kommer hele lokalsamfundet til gavn, siger Jacob Bjørnskov Nielsen, der er udvalgsformand for Klima-, Natur- og Genbrugsudvalget i Middelfart Kommune.

Ruten bliver forlænget langs Lillebælts kystlinje, så den kommer til at strække sig fra Assens i syd til Nordfyns Kommune i nord.

I dag er Lillebæltstien 27 kilometer lang, men Middelfart Kommune har afsat 7,5 millioner kroner til at realisere forlængelsen, så endnu flere kan få glæde af stien i fremtiden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her