I det fynske folks tjeneste

Drengegruppe får 25.000 kroner til udsat boligområde

En gruppe drenge fra det udsatte boligområde Rising i Odense har modtaget 25.000 kroner til at forskønne deres boligområde.

00:32

Drengegruppen i forløbet Milife er glade for den anerkendelse, de har fået med beløbet på 25.000 kroner. Video: Ole Holbec

En drengegruppe fra det udsatte boligområde Rising i Odense har i mere end to år deltaget i et forløb, hvor de hver tirsdag har arbejdet med at styrke deres personlige og sociale kompetencer. Projektet hedder Milife. 

Det har faktisk betydet alt, for de dage, hvor man ikke rigtig har noget at lave, kommer jeg herned

Saim Ali Niaz, elev i 8. klasse på Risingskolen og med i Milife-forløbet

Nu har gruppen modtaget 25.000 kroner, som skal bruges til at forskønne deres boligområde. Pengene er givet af boligforeningen Civica, der lagde mærke til drengenes positive indstilling i forbindelse med et udviklingsprojekt med fokus på børnedemokrati. 

- Bare at være med i noget som det her er stort. At der er nogen, der gider at lytte til os derude, er jeg meget taknemmelig for, og det er vi alle sammen taknemmelige for, siger Ahmad Iqbal Awan, som er en del af gruppen og går i 8. klasse på Risingskolen.

Læs også Rygter vendt til succes for Risingskolen

Ifølge ungdomscentermedarbejder Monzer Dodar, der underviser drengene, har forløbet været en ren fornøjelse. 

- Det er ikke noget, de skal, men de kommer alligevel. Faktisk kommer de et kvarter før tid hver eneste tirsdag, så det har været dejligt at være sammen med dem som voksen, og jeg lærer også en del selv, siger Monzer Dodar. 

Penge skal gå til udvikling

Drengenes plan for de 25.000 kroner, de har modtaget af Civica, er blandt andet at skabe bedre muligheder for socialt samvær i området. 

Bare at være med i noget som det her er stort. At der er nogen, der gider at lytte til os derude, er jeg meget taknemmelig for, og det er vi alle sammen taknemmelige for

Ahmad Iqbal Awan, elev i 8. klasse på Risingskolen og med i Milife-forløbet

- Vi har talt meget om at få lavet en ny bænk, så vi kan sidde og slappe af, snakke sammen og have et godt fællesskab, siger Ahmad Iqbal Awan og tilføjer: 

- Den bænk, vi har, er meget slidt.

I alt seks ansøgergrupper er netop blevet tildelt midler fra Civicas Naboskabspulje, og af alle grupper fik Rising-drengene det største beløb. 

Læs også Vandreture skaber tryghed i udsat boligområde

- Det er en fornøjelse at bakke op om unge mennesker, som har håb og drømme for deres kvarter, og som ønsker selv at lægge kræfterne i for at nå i mål - til gavn for langt flere end dem selv. De fortjener anerkendelsen, og forhåbentlig vil unge mennesker i andre almene boligområder lade sig inspirere af drengenes gåpåmod, siger formand for Civicas organisationsbestyrelse, Flemming Jensen, i en pressemeddelelse.

Et fællesskab med nye ord

Nogle af de mange emner, gruppen har beskæftiget sig med, er rollemodeller, kropssprog, konflikthåndtering, kommunikation og demokrati. Ifølge Ahmad Iqbal Awan skyldes er det i høj grad underviseren, der er skyld i succesen. 

- Han har lært os mange nye ting, som vi har taget med i den rigtige verden og har brugt i skolen i hverdagen, siger Ahmad Iqbal Awan.

Han peger blandt andet på, at et større ordforråd og større kendskab til forskellige former for kommunikation er vigtig. En af de andre deltagere, Saim Ali Niaz, er enig: 

- Det har faktisk betydet alt, for de dage, hvor man ikke rigtig har noget at lave, kommer jeg herned, siger han.

Læs også Flyttehjælp på 15.000 kroner: Kriminelle bedt om at flytte - kun én har meldt sig