Drøn på billetsalg: Revy udvider med flere forestillinger

Billetsalget til årets Odense Sommerrevy slår alle rekorder. Sæsonen er udvidet med en ekstra spilleuge.

Odense Sommerrevy spiller for fjerde år i træk på engen i Fruens Bøge og har premiere den 9. maj.

Sidste år kunne revyen i sin tredje sæson spille en hel sæson for fulde huse, og den populære revy fortsætter succesen i 2019.

På nuværende tidspunkt har man solgt 70 procent af de 20.000 billetter. Det er en stigning på 15 procent i forhold til samme tidspunkt sidste år.

For at imødekomme den store efterspørgsel, udvides dette års sæson med en ekstra spilleuge og en ekstra forestilling den 15. juni klokken 15.00.

Odense Sommerrevy spiller således for første gang nogensinde i 6 uger.

En ung revy

Sammenlignet med landets øvrige revyer er Odense Sommerrevy stadigvæk en ung revy. Den debuterede i 2016.

Revydirektør Lars Arvad, glæder sig over, at revyen er nået så langt på så kort tid.

- Da jeg for nu fire år siden besluttede at søsætte Odense Sommerrevy, var det naturligvis med stor ydmyghed, at jeg gik til opgaven. Vi har i Danmark en stærk revytradition med en række revyer landet over, med mange år på bagen. Men min drøm og ambition var, at også Odense skulle have sin egen revy. En revy centralt placeret i landet, som skulle favne bredt og være langt mere end en lokal revy for borgerne i Odense, siger Lars Arvad i en pressemeddelelse.

Lars Arvad mål var, at revyen skulle have et indhold, som var aktuelt, levende og underholdende for alle danskere uanset, hvor i landet de kom fra og give publikum et humoristisk billede af den samtid, og som alle er en del af.

- Med et så forrygende forsalg til dette års forestilling, er jeg stolt af at kunne konstatere, at Danmark nu med sikkerhed har fået sin revy midtvejs i landet, udtaler Lars Arvad.

Gang i ideerne

Forberedelserne til dette års Odense Sommerrevy allerede i fuld gang. Holdet mødtes for første gang til idémøde den 23. januar 2019.

Holdets nye kvindelige skuespiller Sofie Lassen-Kahlke mødtes med sine nye kollegaer for første gang.

- Heldigvis er det et hold, som allerede kender hinanden rigtigt godt, da de har spillet sammen en del år efterhånden, men i år har vi jo med Sofie Lassen-Kahlke en ny spiller på holdet, som vi også skal have optaget i revyfamilien. Vi havde et fantastisk godt møde, hvor alle var enormt tændte og fulde af energi, og vi glæder os til at skulle i gang med at starte prøverne op til dette års revy, siger Lars Arvad.

Se video fra Odense Sommerrevy idémøde:

Fakta om Odense Sommerrevy