
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fyns lufthavn får stor fynsk investering. Drone-virksomheden Integra forventer at ansætte omkring 50 personer i Hans Christian Andersen Airport inden for ti år.
Det bliver den hidtil største private investering i den fynske droneindsats, når virksomheden Integra sammen med nogle partnere investerer omkring 15 millioner kroner i Hans Christian Andersen Airport i Beldringe.
Partnerne bag investeringen har blandt andet ombygget en hangar og eksisterende faciliteter til at rumme droneværksted, simulatorrum og uddannelsesfaciliteter.
- De aktiviteter, som vi vil samle på kort og lang sigt i Odense, er samtlige droneaktiviteter samt vores aktiviteter, som er relateret til den tekniske og operationelle drift af en lufthavn, oplyser ejer og direktør Michael Thorsen fra Integra, og tilføjer, at der vil foregå uddannelse i Odense, så Odense kan blive stedet for Integras luftfartsuddannelser i Danmark.
Det fynske roboteventyr vækker amerikansk interesse

USA's nye ambassadør besøgte Fyn, og hun har et godt øje til den lokale robotindustri.
USA's nye ambassadør i Danmark, Carla Sands, lagde mandag for første gang vejen forbi Fyn, hvor en stor del af besøget handlede om menneskets nye bedste ven, robotten.
- Jeg synes, det er meget spændende at se de banebrydende produkter blive udtænkt og designet af de unge mennesker og samarbejdet mellem de forskellige kloge hoveder, der har fundet sammen. Det er meget spændende, og jeg glæder mig til at se produkterne, de endelige versioner, når de er færdige, siger den 57-årige kvinde.
En stor del af ambassadørjobbet består i at skabe forretningsrelationer, og Carla Sands blev vist rundt i Forskerparken, hvor hun besøgte Odense Robotics Start up hub.
Kigger efter samarbejdsmuligheder
For nylig købte det amerikanske selskab Teradyne odenseanske Mobile Industrial Robots, men ambassadøren forsikrede, at hun ikke var på robotindkøb for Trump-administrationen.
- Nej, jeg er ikke kommet for at snuppe nogen danske firmaer overhovedet. Jeg er her for at finde flere virksomheder, hvor danskerne kan investere i USA, eller som USA kan investere i eller arbejde sammen med, siger hun.
Carla Sands fik vist, hvad de fynske iværksættervirksomheder pusler med, og for Odense Robotics er det vigtigt at gøre et godt indtryk, når der er besøg fra en amerikansk topdiplomat.
- USA er jo et kæmpestort marked for robotter. Så det er rigtigt vigtigt at bygge en langsigtet relation til den amerikanske ambassade og den amerikanske ambassadør. En ambassadør er jo en mulighed for at åbne en masse døre for de virksomheder, vi arbejder med. Og så kan vi også se, at der er meget stor interesse fra de amerikanske investorer, som følger med i, hvad der sker i det her miljø, fortæller Odense Robotics forretningschef Mikkel Christoffersen.
Flyvende robotter
Efter besøget i forskerparken gik turen til H. C. Andersen Airport, hvor ambassadøren så på robotternes flyvende fætter, dronen. Inden da bød besøget også på en frokost hos Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (Soc.dem).
- At komme uden for København og se mere af Danmark står højt på min agenda. Jeg bliver ved med at fortælle mine folk, at jeg skal ud og møde danskerne og det danske kongerige, forklarer Carla Sands.
Potentiale i drone-forskning
Indenfor tre måneder vil der ske en række ting med udgangspunkt i Integras investering. Blandt andet vil der blive igangsat forskningsaktiviteter i og omkring Odense med mindst ét nyt projekt.
- Vi håber selvfølgelig der kommer flere, men vi ser et stort potentiale i forskningen omkring anvendelsen af droner. I dag anvendes droner kun meget begrænset. Vi har blandt andet et forsøg i gang med at bruge sensorer til at finde folk i vandet, fortæller Michael Thorsen.
- Hertil kommer anvendelsen af droner i forskningen, hvor vi skal have en indledende snak omkring et nyt projekt på Grønland.
Integra er desuden i gang med at identificere, hvordan virksomheden kan understøtte SDUs dronestrategier for området samt støtte UAS Denmarks fortsatte arbejde som dronetestcenter og national droneklynge. UAS Denmark er ejet af SDU og Udvikling Fyn.
Droner kan give Storebæltsbroen længere levetid

For hver dag dronerne er i luften, sparer de Sund & Bælt flere ugers arbejde.
Droner er i dag fast inventar på Storebæltsbroen, hvor de flyvende vidundere hjælper Sund & Bælt med vedligeholdelsen af den næsten 17 kilometer lange bro.
Med den rette vedligeholdelse kan dronerne vise sig at lægge tid til Storebæltsbroens levetid.
- Vi har lovet, at broen vil holde i mindst 100 år, men det er ikke umuligt, at den kan holde i 200 år, hvis vi vedligeholder den rigtig godt, siger Lars Fuhr Pedersen, som er teknisk direktør hos Sund & Bælt.
Dronerne bliver styret til at flyve rundt og tjekke broens tilstand ved at fotografere betonens overflade.
- Der er for eksempel forekomster af rust og nogle små revner på broen, som vi løbende holder øje med, siger Lars Fuhr Pedersen til TV 2.
Direktør spår om flere droner i broens fremtid
Virksomheden har stadig ikke tilladelse til at bruge dronerne ved broens pyloner, som strækker sig 250 meter over ankerblokkene og er broens højeste punkter.
Men de droner, Sund & Bælt har anskaffet sig indtil videre, er ifølge direktøren kun begyndelsen.
- Hvert år bliver dronerne mindre, får andet hardware, bedre kameraer og bedre positionering. Jeg vil skyde på, at det betyder flere droner og flere billeder i fremtiden, siger Lars Fuhr Pedersen til TV 2.
En god investering
Dronerne har vist sig at være en god forretning for den danske, statsejede virksomhed Sund & Bælt.
Lars Fuhr Pedersen fortæller, at dronen sparer de ansatte for at skulle kravle ud over kanten på den 65 meter høje ankerbukke, der strækker sig fra hav til bro, for at tjekke Storebæltsbroens stand.
En proces, som manuelt tager flere uger. Med dronerne, som kan fotografere op til 9000 billeder om dagen, kan arbejdet klares på en enkelt dag.
Fakta om Integra
Integra er dansk ejet og hjemmehørende i Vedbæk og Holte.
90 procent af den samlede omsætning kommer fra eksport.
50 ansatte om ti år
Integra venter at beskæftige fem til seks ansatte i Odense i 2019 og i 2021 at nå op på femten til tyve ansatte, mens at Integra forventer at beskæftige 50 personer i Odense om ti år.
- Forsvaret kan gøre droner til det næste fynske erhvervseventyr

Forsvaret flytter ind i det nationale dronetestcenter i H.C. Andersen Airport i Beldringe. Odenses borgmester ser store perspektiver militærets kommende tilstedeværelse i centeret.
I forsvarsforliget, der blev indgået søndag, blev dronecenteret i Odense Lufthavn, H.C. Andersen Airport, udpeget som officiel samarbejdspartner med Forsvaret.
Helt konkret betyder det, at Forsvaret vil etablere et kontor med et par ansatte i lufthavnen, som fremover skal stå for samarbejdet med dronecenteret, UAS Denmark. Desuden vil Forsvaret også deltage med en repræsentant i dronecenterets ekspertpanel, det såkaldte advisory board.
“Det er et marked, der spås rigtig stor vækst og et marked, der kan være rigtig stor indtjening og rigtig mange arbejdspladser i. Og der er vi rigtig godt forberedt nu”
Selvom der altså ikke i første omgang følger mange arbejdspladser eller penge med, så håber flere politikere, at Forsvarets officielle blåstempling af det fynske dronecenter vil betyde flere arbejdspladser i fremtiden.
- Sidste år blev H.C. Andersen Airport udpeget til nationalt testcenter for civil droneudvikling. Med det nye forsvarsforlig går Forsvaret med, og det bliver også centrum for den militære udvikling og test af droneteknologi. Så Danmark har peget på, at det er med udgangspunkt i H.C. Andersen Airport, at Danmark skal i front på droneområdet, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).
- Det er et marked, der spås rigtig stor vækst og et marked, der kan være rigtig stor indtjening og rigtig mange arbejdspladser i. Og der er vi rigtig godt forberedt nu, uddyber borgmesteren.
Store perspektiver i Forsvarets engagement
Hvis man nærlæser teksten i det nye forsvarsforlig, så drejer Forsvarets engagement i dronetestcenteret sig i første omgang blot om to-tre ansatte og et fint messingskilt, der viser Forsvarets tilstedeværelse. Groft sagt.
Alligevel mener Peter Rahbæk Juel, at der er store perspektiver i Forsvarets tilstedeværelse i H.C. Andersen Airport.
- For det første så er det jo lagt oveni, at vi allerede er et nationalt center for test og udvikling af droneteknologi. Nu kommer militæret med ind, og det gør, at næste skridt er at få virksomheder med ind, så det her kan gå fra at være gode testfaciliteter til at blive et erhvervseventyr. Ligesom vi har set på robotområdet, siger Peter Rahbæk Juel.
Han mener, at militærets kommende tilstedeværelse i testcenteret i sig selv vil tiltrække nye virksomheder, der arbejder med produkter, som henvender sig til både civil og militær dronebrug.
- Det gør, at virksomheder, der vil teste droner og grej, som både henvender sig til civile og Forsvaret, de kommer nu meget tættere på Forsvaret også, forklarer borgmesteren.
Strategisk vigtige arbejdspladser
På trods af, at Forsvaret i det nye forlig tilføres 12,8 milliarder kroner frem mod 2023, og at der blandt andet skal oprettes 700 nye stillinger, så er Peter Rahbæk Juel ikke skuffet over, at blot to-tre af de nye jobs i Forsvaret ender på Fyn.
- Nej, jeg er faktisk glad for, at vi får det, vi gør. Det kan godt være, det ikke syner af meget, men det er strategisk rigtig vigtigt, og der kan være rigtig mange potentielle arbejdspladser i det her. Jeg tror, at droneområdet har samme potentiale som robotområdet, siger borgmesteren.
Han sammenligner det lidt med medicinalindustrien, der også har brug for at teste og afprøve nye produkter, før de sendes på markedet.
- De testfaciliteter, vi har i H.C. Andersen Airport, det er de eneste af den type testfaciliteter til droner, der er i Europa. Så det svarer lidt til, at hele medicinalindustrien skal til Odense for at teste deres medicin, før det kan komme ud på markedet. Sådan er det med droner. Og med både den civile og den militære indsats er der et rigtig stort potentiale.
- Så er det op til vores egen dygtighed, kløgtighed og tæft at få lavet virksomheder og arbejdspladser ud af det, siger Peter Rahbæk Juel.
Fakta om UAS Denmark
UAS Danmark er et dronetestcenter og national droneklynge, ejet af SDU og Udviklng Fyn.
I aftenens mulm og mørke har Nyborg Kommune og Fyns Politi evakueret 79 voksne og 23 børn, der flyttes fra deres boliger i Vesterhavnen 13, 15, 17 og 19.
Det sker eftersom bærende bjælker i bygningerne ikke er sikret mod brand, og der derfor vil være fare for sammenstyrtning, hvis der skulle udbryde brand.
Kommunen har modtaget oplysningerne torsdag eftermiddag, efter en rådgiver har gennemgået en af boligblokkene grundet en bekymring for deres tilstand. Undersøgelsen blev sat i gang af kommunen, som siden 2016 har kendt til problemer.
- Vi ved godt, at det her er voldsomt indgribende overfor beboerne og derfor er det heller ikke en beslutning, vi tager let på. Men som kommune kan og vil vi ikke løbe nogen risiko, når vi står med nogle bygninger, der potentielt kan styrte sammen i tilfælde af brand i kælderen, siger kommunaldirektør Tim Jeppesen.
I alt er der tale om fire boligblokke, som er evakuerede.
Evakuering af boligblokke
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Over 100 voksne og børn er torsdag aften blevet evakueret fra deres lejligheder på Vesterhavnen i Nyborg, efter en ekstern rådgiver har opdaget at den bærende konstruktion ikke er brandsikret.
Hvis bygningen går i brand, vil det altså i værste fald ende med et kollaps.
Beboeren Jesper Roed, der bor i blokken Vesterhavnen 15, er dog ikke imponeret over at Nyborg Kommune og Beredskab Fyn har besluttet at evakuere.
Han mener derimod man kunne have indsat brandvagter i boligblokkene, så beboerne kunne blive boende.

Kan det lade sig gøre at sælge en vare, men ikke levere den helt og alligevel få pengene?
Tilsyneladende ja, mener Retten i Svendborg.
Biogas-ejeren Kurt Brusgård Poulsen, der ejer både Andekærgård Biogas og er hovedaktionær i Flemløse Biogas, slipper nemlig for at skulle tilbagebetale 15 millioner kroner for en mængde energi hans anlæg ikke kunne producere.
Dermed frikendes Andekærgård.
Regningen ender i København
Dommen lyder i Retten i Svendborg på, at Hofor (Hovedstadens Foryning red.) skal betale Andekærgård 250.000 kroner i sagsomkostninger, mens ES2024 skal betale Hofor 250.000 kroner for sagsomkostninger.
Det betyder, at selvom sagen begyndte hos Andekærgård på Tåsinge, falder den manglende produktion ikke tilbage på Kurt Brusgård Poulsen og hans anlæg.
Det på trods af, at Andekærgård modtog penge for CO2-besparelsen i form af et tilskud på 15 millioner kroner fra i første omgang Hofor, der senere solgte “kvoten” videre til rådgivningsfirma ES 2024, der senere solgte den til N1.
N1 sælger i sidste ende strøm til private kunder - og har skulle dække sine omkostninger ved at opkræve pengene hos privatkunderne.
Sagen kort
Biogasanlægget Andekærgård skulle levere 74,1 millioner kilowatttimer til netselskabet N1, men leverede ifølge Energiwatch kun 48,3 kWh.
Det viste Energistyrelsens stikprøve fra 2020 foretaget i køberen, N1’s, indberetninger.
Undervejs har både Hofor og rådgivningsfirmaet ES2024 haft den solgte “kvote med energibesparelse” i hånden og videresolgt den til hinanden, før den i sidste ende er havnet hos N1. Alt sammen som en del af statens energispareordning, der havde til hensigt at reducere energiselskabernes Co2 forbrug.
Forstår energispareordningen
Klima-, energi- og forsyningsministeren har fra 2006 indgået i alt fire frivillige aftaler med brancheorganisationerne for de forskellige energiarter (el, olie, naturgas og fjernvarme).
Med aftalerne forpligtede net- og distributionsselskaberne sig til at realisere energibesparelser. Det skete typisk ved at give tilskud til energieffektiviseringstiltag i boliger, virksomheder eller ved at lave energieffektiviseringer i eget net. Tilskuddet indgik i energiselskabernes samlede omkostninger til deres energispareindsats og blev opkrævet via energiforbrugeres energiregning.
Kilde: Energiwatch
Selvom Barfoed Group allerede har været ude og placere ansvaret for ulykken hos ingeniørfirmaet Rambøll, mener Michael Havbro Faber, som er professor og ekspertisechef hos Niras, at det er for tidligt.
- Nogle gange er det én ting der er afgørende, og andre gange er der flere ting, som går i fælles negativ retning, siger han.
En syn og skønssag omkring ulykken er igangsat, men er endnu ikke færdiggjort. Han mener man bør vente på konklusionerne, før man peger fingre.
- Normalt passer vi meget på med lige præcis at gisne. Vi venter behørigt på at informationsgrundlaget er tilstrækkeligt robust.
Barfoed Group har ikke ønsket at kommentere hvorvidt det er for tidligt at placere et ansvar.

Fynske L'easy går nu i rette med forbrugernes vagthund, Forbrugerombudsmanden.
Han kritiserede i går svenskejede Resurs Bank og fynske L'easy for at udnytte samfundets svageste ved at yde højtforrentede lån uden en grundig vurdering af betalingsevnen hos kunderne.
Vores kreditvurdering er i orden
Men det er en kritik, der er uretfærdig, mener finansdirektør i 3C Retail, Lars Claudi, der ejer L’easy
- Jeg kan sige, at vi dengang gennemførte en grundig kreditvurdering efter datidens normer, og kunden har da også tilbagebetalt det meste af lånet. Som sagt er det mere end 10 år siden, og dermed også mange år før L’easy fik sin licens som forbrugslånsvirksomhed. Således vedrører sagen heller ikke en aktuel praksis fra L’easys side, siger Lars Claudi og tilføjer:
- Vi kreditvurderer meget grundigt, og vores kreditgivning sker på baggrund af den kreditpolitik, som Finanstilsynet fik indsigt i, og som de i 2022 tildelte licens som forbrugslånsvirksomhed til L’easy på baggrund af.
Finansierings og udlejningsselskabet ønsker præciseret, at man ikke har ydet lån på 38 procent, men at det første lån inklusive de årlige omkostninger, ÅOP, var 38 procent.
Faktaboks om L'easy-sagen
I 2022 anlagde L’easy sag mod en nu 51-årig mand angående lån, som ikke var tilbagebetalt.
Aftaleforholdet mellem L’easy og forbrugeren gik tilbage til 2013 og 2014, hvor L’easy i en periode på knap et år havde ydet forbrugeren i alt tre lån.
Det første lån blev bevilget i december 2013. I september 2014 fik han et nyt lån, selvom han ikke havde afviklet det første lån. Restgælden blev overført til det nye lån. I november 2014 fik han det tredje lån, som også indeholdt en restgæld fra de forrige lån. Lånene var højtforrentede lån med årlige omkostninger (ÅOP) på 29-38 %.
Forbrugeren havde i de pågældende år et rådighedsbeløb, som formentlig var negativt og i hvert fald betydeligt under det rådighedsbeløb, der normalt anses for nødvendigt for at opretholde en besked levefod.
Mandens økonomi var derfor efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke egnet til yderligere gældsætning. Særligt ikke til højtforrentede lån med en ÅOP på mellem 29-38 %. En kreditværdighedsvurdering, der havde inddraget forbrugerens basale skatteoplysninger, ville efter Forbrugerombudsmandens opfattelse have vist dette.
Kilde: Forbrugerombudsmanden.
Siden juni 2020 har det været ulovligt at yde lån på mere end 35 procent inklusive årlige omkostninger.
3C Retail oplyser, at man anlagde sagen i 2022 mod en nu 51-årig mand på grund af et lån på cirka 37.000 kroner, der ikke var fuldt tilbagebetalt, selv om lånet er optaget for mere end 10 år siden. oplyser 3C Retail.
I 2023 gik Forbrugerombudsmanden ind i sagen samt en sag mod en kunde i Resurs Bank.
Der er i begge sager tale om flere lån, som er ydet til samme forbruger over en periode.
Har fjernet renter og omkostninger
3C Retail oplyser, at man i den anlagte retssag mod den 51-årige havde fjernet alle renter og omkostninger på lånet, hvorfor sagen alene drejede sig om tilbagebetaling af det beløb, som kunden havde fået udbetalt.
- L’easy gjorde altså hverken krav på renter eller gebyrer, hedder det.
Ifølge 3C Retails finansdirektør er det koncernens opfattelse af retspraksis, at hovedstolen altid skal tilbagebetales.
- Når vi så alligevel i dette særlige tilfælde valgte pr. kulance at hæve sagen, er det på grund af de oplysninger om kundens økonomiske formåen, som er fremkommet under sagens forberedelse, vejet op imod de ressourcer, der skulle bruges på at føre en retssag, samt at der var tale om et relativt beskedent restskyldbeløb, siger Lars Claudi
Resurs Bank har ikke ønsket at udtale sig til TV 2 Fyn.
Er der sammenhæng mellem børn og unges forbrug af sociale medier og deres trivsel?
Ja, det er der ifølge en ny analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Sågar viser tal, at det i særdeleshed er teenagepiger, som mærker en negativ effekt fra de sociale medier.
Analysen konkluderer, at 31 procent af 13 til 17-årige piger enten er moderat eller svært afhængige af sociale medier. For drenge i samme aldersgruppe er tallet nede på 12 procent.
Det nævnes også, at børn og unge med flest tegn på afhængighed af de sociale medier har det værst.
Helt konkret har de 15 procent lavere trivsel, hvis man sammenligner med de jævnaldrende, der har færrest symptomer.

En 19-årig kvinde fra Nyborg er mandag blevet dømt for trusler mod en tjenestemand.
Det skete efter hun i december 2024 sendte en lydbesked til sin socialrådgiver, hvor hun detaljeret beskrev hvordan hun ville slå vedkommende ihjel og efterfølgende partere socialrådgiveren.
Kvinden erkender truslerne uden forbehold, og er blevet idømt 30 dages fængsel, fremgår det af en aktindsigt TV 2 Fyn har fået.
Den 19-årige har rent undtagelsesvis fået en betinget fængselsstraf, selvom hun tidligere er dømt for vold og trusler. Det skete ifølge dommeren, da hun er særligt sårbar.
Detaljeret trussel
Den 19-årige kvindes trusler blev modtaget af socialrådgiveren den 9. december sidste år klokken ni om morgenen. Lydbeskeden indeholdt 13 enkeltstående trusler, der både var rettet mod socialrådgiveren og vedkommendes familie.
Truslerne mod socialrådgiveren var i særdeleshed detaljerede, og lød blandt andet:
- Ved du hvad, jeg tager op til kontoret på mandag, og så tager jeg en brødkniv med, og så skærer jeg alle dine lemmer af. Jeg tager alle dine indvolde ud, og kaster det ud til løverne.
Mildere straf
Trusler mod tjenestemænd straffes som udgangspunkt altid med ubetinget fængsel i mindst 30 dage, men i denne sag valgte dommeren at gøre en undtagelse - også selvom den tiltalte aldrig dukkede op til en personundersøgelse ved kriminalforsorgen, der derfor ikke kunne vurdere om hun var egnet til en betinget fængselsstraf.
Dommeren gjorde undtagelsen med henvisning til, at hun er en sårbar ung kvinde.
Hvis den 19-årige igen begår noget strafbart indenfor en prøvetid på to år, kan fængselsstraffen dog udløses.

Nordfyns Kommune vedtog i januar 2024 et projekt, der skulle sikre kystbeskyttelse ved Bogense by og omegn.
Men nu er projektet slået tilbage til start.
Der er tale om et projekt, som ifølge en analyse ville betyde en mulig besparelse på 682.000.000 kroner i skadesomkostninger over en periode på 50 år.
I klageperioden kom der fire klager, og mens to er blevet pure afvist af Miljø- og Fødevareklagenævnet har to andre klager gjort, at kommunen nu må starte forfra.
De klageparter, der fik medhold i deres klager, er forsyningsselskaberne TDC og Evida Syd.
For at finansiere projektet har Nordfyns Kommune lavet en fordeling af hvor meget hver enkelt grundejer skal betale til det, og det er den, parterne klager over.
Det er netop forsyningsselskaberne i området, der står til at betale mest.
En urimelig bidragsfordeling
En af klagerne har blandt andet lydt på, at Nordfyns Kommunes beregningsmetoder var urimelige, samt at udgifterne ville overstige den nytteværdi, som klageren kunne få ud af projektet.
Dog anerkender klageparterne at være blevet pålagt en bidragspligt.
Utilfredsheden fra den ene part går også på, at kommunen ikke har specificeret, hvilket bidrag, der nærmere vil blive opkrævet.
Begge klageparter mente, at afgørelsen skulle ophæves og behandles på ny.
Det har de nu fået medhold i hos Miljø- og Fødevarestyrelsen.
Nordfyns Kommune skriver selv, at de nu arbejder sammen med rådgivere for at finde en løsning.
Det betyder samtidig en forsinkelse, og man regner nu med, at projektet tidligst kan gå i gang i starten af 2026.

Man skal kunne rejse hurtigere mellem Als og Fyn.
Det indgår som en del af en politisk aftale om Infrastrukturplan 2035.
I forlængelse af dette er der udarbejdet en forundersøgelse, som viser, at man kan anlægge en fast forbindelse mellem de to punkter i form af en bro til en anslået pris på 22,2 milliarder kroner.
Nu er det blevet tid til, at forundersøgelsens resultater skal præsenteres for borgerne.
Det sker blandt andet på et borgermøde den 24. februar fra kl. 19 til 21 i Helios Kulturhus i Faaborg.
Sund & Bælt og Vejdirektoratet, der er værter for borgermødet, skriver, at alle er velkomne, men at det kræver tilmelding.

Du finder mere end 845 af deres butikker på tværs af landegrænser, og flere er på vej.
Der er tale om den populære butikskæde NORMAL, som åbner endnu en butik.
Denne gang i Nyborg Retail Park.
Butikken slår dørene op for kunder den 28. februar, og NORMAL fortæller selv, at kunderne kan forvente et brag af en åbningsfest.
- Vi glæder os til at byde dem velkommen og give dem en rigtig god oplevelse, fortæller Country Manager, Lars Bjerring.
NORMAL åbnede sin første danske butik i april 2013. Siden da har kæden fået vokseværk, og nu findes der mere end 150 butikker i Danmark.
Toiletdøren var forsøgt sparket op, da graverne mødte på arbejde onsdag morgen.
Det er ikke overraskende, faktisk, for det er bare det seneste af mange tilfælde af hærværk på det offentlige toilet ved Stenstrup Kirke.
- Vi oplever, det er fuldstændigt raseret, når vi kommer på arbejde, siger Morten Hylleberg, der er gravermedhjælper i Stenstrup.
Det samme har de oplevet i Tved, men der har de løst problemet, fortæller sognepræsten.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her