Drone og dykker: Person i vandet var gammel gummibåd

Politi og beredskab rykkede mandag eftermiddag ud til en "drukneulykke" i Odense Kanal.

Man fristes til at sige stor ståhej for ingenting, men Fyns Politi og beredskabet tog ingen chancer, da der ved 15-tiden indløb alarm om en person i vandet.

Teknisk gik alarmen på "drukneulykke", og det får beredskabet til at rykke ud med alt, hvad der skal til for at redde liv.

Men denne gang viste det sig at være skønne, spildte kræfter. Det viste sig nemlig, at være en gammel gummibåd, som lå i vandet i Odense Kanal.

Fra Øster Kanalvej blev der både sendt en drone i luften og en dykker i vandet. Og det var der god grund til. Et vidne fortæller nemlig, at den punkterede gummibåd på afstand lignede en person.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Fyns Politi.

 

Oversigt

    Oversigt