I det fynske folks tjeneste

Dyre cykler stjæles: Politi bruger ikke overvågningsvideo

Det er for nemt at stjæle cykler i Odense og for svært at få politiet til at gøre noget. Sådan siger Nina Lebahn, der netop har fået sin elcykel fra vidoeovervåget cykelkælder.

01:22

Politiet vurderer ud fra hver enkelt sag, hvorvidt det er relevant at se på overvågningsbillederne. Video: Sune Jørgensen / Louise Koustrup (grafik) / Jeanette Torndahl Fournier (fotograf)

Det var et nedslående syn, der mødte Nina Lebahn i cykelkælderen under Odense Banegård Center søndag aften.

Jeg tør ikke investere i en ny, fordi den bliver stjålet.

Tenna Hansen, Studerende

Dette syn mødte Nina Lebahn, da hun søndag ville hente sin elcykel i den aflåste cykelkælder Foto: Privatfoto

Omkring cykelstativet hang resterne af den kæde, hun for nogle dage siden brugte til at låse sin 25.000 kroner dyre elcykel fast til stativet i den aflåste og videoovervågede kælder.

-  Det er jo sindssygt frustrende. Det er mit transportmiddel, jeg bruger den hver dag alle steder hen, og at man så ikke kan regne med, at den er der, når jeg kommer tilbage, fortæller en frustreret Nina Lebahn, der er sosuassistent ved sygehusenheden Ærø.

Hun anmeldte tyveriet kort efter, og håbede, at videoovervågningen måske kunne hjælpe med opklaringen. Alt hun fik efter anmeldelsen var dog en standardskrivelse om, at sagen var lukket, fordi hun ikke havde vidner eller kendte gerningsmanden. 

- Jeg bliver sindssygt frustreret over, at der ikke sker noget. Det er en cykel til 25.000 kroner. Når jeg anmelder det, får jeg bare et standardsvar, om at den er afsluttet, og det er sket hver gang, siger hun.

Læs også Seruminstitut: Zoo og højskoler kan åbne uden at belaste sygehusene

Overvågning giver falsk tryghed

Men selvom der er overvågning i kælderen, er det ikke sikkert, at der bliver gjort mere fra politiets side. Det kan 25-årige Tenna Hansen fra Odense skuffet berette om.

Cykelkælderen

Det er Odense Kommune, der ejer cykelkælderen.

 

Det koster et depositum på 100 kroner for at få en nøglebrik til kælderen, men derudover er det gratis. 

 

De skriver i en mail til TV 2/Fyn:

  • Hvis en cykel bliver stjålet i vores cykelkælder under den gamle banegård, skal det i første omgang politianmeldes.
  • Det er videoovervågning, så politiet kan bede om adgang til billederne fra overvågningen, og det hjælper vi selvfølgelig med.
  • Anmelder vil som udgangspunkt ikke kunne få adgang til billederne, medmindre politiet giver tilladelse ifm. deres efterforskning.
  • Billederne gemmes i op til 30 dage jf. ”Lov om tv-overvågning”.

Kilde: Odense Kommune

Se mere

Hun fik sin mountainbike stjålet i selvsamme cykelkælder i december, og selvom hun gjorde politiet opmærksomme på overvågningen, skete der ingenting.

- Jeg ringer til Fyns Politi og spørger, hvad jeg skal gøre og gør dem opmærksom på overvågningen, og så beder de mig anmelde den på deres hjemmeside. Det gør jeg, får en kvittering og får et brev om, at de ikke vil tage det videre, fordi der ikke er grundlag for at fortsætte efterforskningen, forklarer hun til TV 2/Fyn.

Læs også Mistænkt i fynsk del af terrorsag bliver i fængslet

Alligevel modtog hun samme standardskrivelse, som Nina Lebahn har modtaget fire af efterhånden, og det frustrerer hende. 

Et udpluk af den standardskrivelse, Nina Lebahn har modtaget flere gange. Foto: Louise Koustrup

- Jeg føler, at det er den generelle opfattelse i Odense, at det er nemt at stjæle cykler, fordi de (Fyns Politi, red.) ikke gør noget ved det, siger Tenna Hansen, der selv har fået stjålet mindst tre cykler i Odense.

-  Det er ikke dem alle, der er blevet anmeldt, fordi jeg ikke tænkte, at de ville gøre noget, når det er en brugt, gammel cykel, forklarer Tenna Hansen. 

Konkret vurdering

Fyns Politi mener dog ikke, at det er den rigtige vej at gå, helt at lade være med at anmelde tyverierne.

Der er mulighed for, at vi gennemser overvågningen, hvis det er relevant i sagen.

Dion Christoffersen, Politikommisær, Fyns Politi

- Jeg opfordrer til, at man anmelder alle sager, så vi har noget at arbejde med. Man skal anmelde det så hurtigt som muligt og så vidt muligt fortælle alt, hvad man kan. Det er netop det, der kan gøre en sag rigtig god, forklarer politikommisær ved Servicecenteret i Fyns Politi Dion Christoffersen, der ikke kan kommentere på de konkrete sager.

Der er flere overvågningskameraer i cykelkælderen under Odense Banegård Center Foto: Jeanette Fournier

Det er desuden vigtigt at borgerne selv gør opmærksomme på, hvis de har oplysninger, der ligger udenfor den anmeldelse, de ellers laver. For eksempel videoovervågning. 

- Borgerne må altid gerne kontakte os og spørge ind til deres sag. Specielt hvis der kommer nye oplysninger, så er det fordelagtigt at de netop kontakter os med det samme, så vi kan vurdere det, forklarer han. 

Læs også Genåbning: Endelig kan Jasmin blive konfirmeret

Alligevel siger han, at det ikke er sikkert, at Fyns Politi vil se overvågningsmaterialet igennem, uanset om de fik det oplyst i anmeldelsen eller ej. 

- Er der efterforskningsmuligheder, for eksempel i form af overvågning, så bliver det vurderet i det konkrete eksempel, om det er noget, vi bruger tid på, siger han til TV 2/Fyn og uddyber: 

Jeg er bare rigtigt glad for min elcykel.

Nina Lebahn, Sosuassistent

- Vi vurderer hvert enkelt tilfælde, og derfor er der mulighed for, at vi gennemser videoovervågningen, hvis det er relevant i sagen.

Der er flere overvågningskameraer i den omtalte cykelkælder. Foto: Jeanette Fournier

Hvornår vurderer I, at det ikke er relevant i sagen?

- Jamen det kan være, at videoovervågningen ikke er ret god på stedet, at den ikke er tilgængelig eller at der er et så stort tidsrum, der skal undersøges, at vi simplehthen ikke har mulighed for at gennemse det. Men det er en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, så det er ikke noget, der er ens for nogen overhovedet, svarer politikommisæren.

Tør næsten ikke at købe nyt

Følelsen af at det er let at slippe afsted med et cykeltyveri i Odense, gør, at Tenna Hansen ikke føler, at hun kan have en ny og god cykel i fred. 

- Jeg tør ikke investere i en ny, fordi den bliver stjålet, og der ikke bliver gjort noget ved det, siger Tenna Hansen.

Det er en følelse, Nina Lebahn deler.

Læs også Nu er moskeerne åbnet (lidt): Hvad betyder det for ramadan og eid?

Sådan så Ninas nyeste elcykel ud. Foto: Privatfoto

- Jeg må indrømme, da det skete (tyveriet, red.), blev jeg bare træt og tænkte, at jeg ikke orkede mere. Jeg har lige købt en brugt elcykel, jeg har på Ærø, og den har jeg overvejet at tage med og køre på den, siger hun. 

Alligevel overvejer hun dog at prøve endnu en gang. Denne gang med GPS-sender i cyklen.

- Det er jo fordi, jeg ikke synes, at tyvknægte skal bestemme, om jeg skal have en elcykel eller ej. Det har gjort, at jeg aldrig overvejer, om jeg gider at cykle. Jeg er bare rigtigt glad for min elcykel, afslutter Nina Lebahn.