Efter festen: 129.728 kroner er for mange penge!

En afslutningsfest for det tidligere byråd og kommunens direktører plus ledsagere endte med at koste 129.728. Og det er for meget, lyder reaktionen fra en af festens deltagere.

 Rådmand Jane Jegind deltog selv i festen, som Anker Boye havde inviteret til. Men hun havde ikke regnet med, at det var så dyrt for kommunen. 

- Jeg synes, det er for mange penge. Jeg synes, det er rigtigt at vi mødes og siger farvel til dem, der ikke skal være der mere - men det skal være på et ordentlig og rimeligt niveau. Det her virker som rigtig mange penge, siger Jane Jegind til TV 2/Fyn. 

Borgmester Anker Boye inviterede i 2013 det tidligere byråd i Odense Kommune til en afslutningsfest for dem selv og deres kærester/ægtefæller. En fest med 55 deltagere til den samlede pris på 129.728 kr. Det viser bilag, som TV 2/Fyn er i besiddelse af.

Der er ca. brugt 25.000 kr. på musik, et århusiansk bartenderfirma har fået 14.000 kr., og et flyttefirma har fået 5.000 kr. for at flytte et flygel. På mad, drikke og serveringspersonale er der brugt ca. 80.000 kr.  Alt inklusiv, så er det en pris pr person på 2359 kr.

 

Oversigt

    Oversigt