Efter højt brag og brand i personbil - to biler set flygte derfra

Politiet mistænker brand i personbil for at være påsat. Beboere hørte et brag og så to biler flygte fra stedet.

Beboere på Bellisvej i Odense vågnede muligvis af et stort brag klokken 0.38 natten til søndag.

- Der er nogle, som bemærker et brag, og der står en bil og brænder, siger vagtchef hos Fyns Politi Steen Nyland til TV 2/Fyn.

Politiet går ud fra, at branden i bilen er påsat.

- Man kan høre nogen, der taler, og så kører to biler fra stedet - en sort og sølvfarvet, fortæller vagtchefen.

Flygtede ud af Døckerlundsvej

Øjenvidner fortæller til politiet, at bilerne kørte op mod rundkørslen på Bellisvej og ud af Døckerlundsvej.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fyns Politi vil gerne høre fra øjenvidner, der har set eller hørt noget i forbindelse med branden.

Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på telefonnummer 114.

Opdatering
Clock24. mar 2019, kl. 16:26
Fyns Politi oplyser søndag eftermiddag, at det endnu ikke er lykkedes at finde ud af, hvem der står bag bilbranden på Bellisvej. Har du oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.

Bil i brand i Vollsmose

Det var ikke kun på Bellisvej, at der var brand i en bil natten til søndag.

Også i Lærkeparken i Odense-bydelen Vollsmose var der brand i en personbil.

Bil i brand i Lærkeparken. 
Fotograf: Local Eyes

Her var dog tale om et uheld, og der ligger ikke nogen kriminel handling bag.  

 

Oversigt

    Oversigt