Efter indgreb: Flere børn i Odense-ghettoer går i dagtilbud

Andelen af forældre, der sender børn i dagtilbud, er steget klart i ghettoerne Vollsmose og Solbakken efter lov om dagtilbud i udsatte boligområder blev vedtaget.

quote Det blev pludselig lettere, fordi der var en lov, som kommunerne skulle implementere

Susanne Crawley Larsen, rådmand, Odense Kommune

En stærkt kritiseret lov, som Folketinget vedtog i 2018 viser sig nu, at have den ønskede effekt.

Loven er en del af ghettopakken, og betyder at alle etårige i udsatte boligområder skal gå i dagtilbud. Tiltaget blev af kritikere udråbt til at være et unødvendigt tvangsindgreb mod forældrene.

Nu viser en kortlægning foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut EVA, at flere børn i udsatte boligområder går i dagtilbud efter lovens vedtagelse.

Således er andelen af småbørn, der er indmeldt i dagtilbud i Odense steget fra 70 procent til 92 procent i de udsatte boligområder.

I København er andelen af småbørn indmeldt i dagtilbud steget fra 76 procent til 85, mens pilen peger samme vej i Aarhus, skriver Jyllands-Posten.

"Det blev pludselig lettere"

Før lovens vedtagelse havde Odense Kommune og rådmand for børn og unge, Susanne Crawley Larsen (R) længe forsøgt, at få flere børn fra blandt andet Vollsmose og Solbakken i vuggestue.

Susanne Crawley Larsen.
Susanne Crawley Larsen.

- Jeg har knoklet for det i årevis, og loven blev en anledning til at kigge på bevillinger til området og til at lave en omprioritering af, hvor mange sundhedsplejersker, der arbejder i Vollsmose. Det blev pludselig lettere, fordi der var en lov, som kommunerne skulle implementere, siger Susanne Crawley Larsen til Jyllands-Posten og tilføjer:

- Men jeg er nødt til at indrømme, at loven skubbede gevaldigt på den indsats.

De Radikale var imod loven om tvungen vuggestue, og rådmanden må slå en lille knude på sig selv, når hun anerkender, at den ser ud til at have en effekt.

- Som udgangspunkt, bryder jeg mig ikke om love, der tvinger og truer og straffer borgerne til en bestemt adfærd, men det betyder jo ikke, at jeg er uenig i lovens formål – at flere børn skal i vuggestue, siger hun.

Børnene lærer om dansk kultur og demokrati

Loven fra 2018 betyder, at børn fra udsatte boligområder skal ind i et "obligatorisk læringstilbud", når barnet fylder et år, hvis ikke forældrene selv sørger for at få barnet i dagtilbud.

Det skal sikre, at børnene lærer dansk og introduceres for dansk kultur og demokrati.

Udsatte boligområder er i lovgivningen blandt andet defineret ved, at en stor andel af beboere er uden job eller har et lavt uddannelsesniveau. Blandt områderne er også de boligområder, der i loven er defineret som ghettoer.

Først lød vurderingen, at op mod 700 børn kunne ende i tvungen vuggestue.

Men en evaluering viser, at det er sket for 35 børn, et år efter at loven trådte i kraft. 15 familier blev trukket i børneydelse, fordi de ikke ville følge reglerne.

Disse kommuner er klassificeret som hårde ghettoer

OmrådeKommune
MjølnerparkenKøbenhavn
Tingbjerg/UtterslevhuseKøbenhavn
TåstrupgårdHøje-Taastrup
RingparkenSlagelse
MotalavejSlagelse
VollsmoseOdense
Solbakken mvOdense
Nørager/SøstjernevejSønderborg
StengårdsvejEsbjerg
SundparkenHorsens
Skovvejen/SkovparkenKolding
BispehavenAarhus
Gellerupparken/ToveshøjAarhus

 

Oversigt

    Oversigt