Efterlysning: 82-årig gået fra plejehjem i Odense

Fyns Politi efterlyser en 82-årig mand, der tidligere tirsdag eftermiddag er gået fra et plejehjem i Odense. Politiet leder efter manden med hundepatrulje i området.

Opdatering: Svend Fjendbo er blevet fundet. Læs hele historien her

Fyns Politi efterlyser tirsdag eftermiddag den 82-årige Svend Fjendbo. Han er tidligere tirsdag eftermiddag omkring klokken 14.15 gået fra Sanderum Plejecenter i Odense. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 82-årige beskrives som 192 cm høj, slank og iført en blå t-shirt. 

Hvis man har set Svend Fjendbo kan man ringe til politiet på 114. 

Opdatering
Clock10. jul 2019, kl. 08:19
Svend Fjendbo er fortsat efterlyst, oplyser Fyns Politi onsdag morgen til TV 2/Fyn. Der er ikke nogen, der har henvendt sig med oplysninger om, hvor han kunne være.
Clock11. jul 2019, kl. 12:44
Svend Fjendbo er blevet fundet, oplyser Fyns Politi.

Vagtchef Ehm Christensen oplyser, at Fyns Politi har en hundepatrulje i området, der er igang med at lede efter Svend Fjendbo. 

- Klokken 15.05 bliver vi kontaktet af plejecenteret, der siger, at han sidst er set kl 14.15. Den GPS som han har på virker desværre ikke, så vi ved ikke hvor han er henne, siger Ehm Christensen. 

Ifølge vagtchef Ehm Christensen er manden dement. Han beskrives yderligere som ganske fredelig. 

- Man kan roligt kontakte ham. Det vigtigste er selvfølgelig at kontakte politiet og holde øje med ham, men han kan formentlig bare ikke finde tilbage, siger Ehm Christensen. 

Sidst Svend Fjendbo gik en tur fra plejehjemmet var han i området omkring Mågebakken og Dragebakken i Sanderum. 

Stadig savnet

Onsdag tidlig aften er 82-årige Svend Fjendbo stadig efterlyst, oplyser Fyns Politi. 

Vagtchef Milan Holck Nielsen præciserer, at han er gået i en blå kortærmet t-shirt og lyse sommerbukser. 

- Og så er han svært dement, siger Milan Holck Nielsen.

Fyns Politi har onsdag aften genudsendt deres tweet om Svend Fjendbo. 

- Vi har øjne ude overalt. Vi har kontaktet busserne, taxaer, OUH, twitter og pressen, siger Milan Holck Nielsen. 

Svend Fjendbo har været savnet i over 24 timer. 

- Det er heldigvis ikke frostvejr. Men det er klart, jo længere tid der går, jo større er risikoen for, at der er sket noget, så det er klart, vi arbejder med alt det vi kan - både med patruljer og hundepatruljer, siger Milan Holck Nielsen. 

Artiklen opdateres. 

Oversigt

    Oversigt