Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Efterlyst røver fanget af politiet

Fyns Politi har fået identificeret gerningsmanden til det røveri, der blev begået 13. november i Super Brugsen på Rødegårdsvej i Odense.

Manden truede ifølge politiet en medarbejder med kniv, men han gik tomhændet fra butikken.

Gerningsmanden, der beskrives som omkring 20 år, blev efterlyst af politiet onsdag. 

- Takket været hjælp fra offentligheden er det lykkedes at få personen identificeret. Vi siger derfor tak til alle, der har kontaktet os med information. Da vi har modtaget rigtig mange henvendelser, kan vi desværre ikke nå at svare alle. Det håber vi på forståelse for, skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.