Eftertragtet smutvej spærres i fem måneder

Jarlsberggade, der forbinder Næsbyvej og Ejlskovsgade med Rugårdsvej i det centrale Odense, spærres for al trafik mandag og frem til slutningen af maj.

Flere tusinde bilister og cyklister benytter sig dagligt af smutvejen Jarlsberggade, når de skal krydse jernbanesporene i Odense.

Tunellen i Jarlsberggade gør det nemlig muligt at køre under skinnerne uden at skulle enten forbi banegården eller hen til Åløkke Allé. 

Men fra på mandag og frem til 21. maj 2021 er genvejen spærret for al trafik. Det vil i perioden heller ikke være muligt at parkere i gaden.

Jarlsberggade forbinder Ejlskovsgade og Næsbyvej med Rugårdsvej.
Jarlsberggade forbinder Ejlskovsgade og Næsbyvej med Rugårdsvej.
Foto: Odense Kommune

Afspærringen skyldes, at Vandcenter Syd skal renovere kloakledning på strækningen.

Spærret samme tid sidste år

Trafikanter har tidligere måtte finde alternative ruter rundt i bymidten, fordi Jarlsberggade var lukket. 

For ret præcist et år siden skulle pærerne i tunnellen skiftes, og det betød, at den var spæret i et halvt døgns tid. 

Jarlsberggade har dog i nyere tid ikke været spærret så længe, som det nu bliver tilfældet.

Oversigt

    Oversigt