Ekspert: Entreprenør må gerne have polske lærlinge på Nyt OUH-byggeri

Region Syddanmark vil ikke acceptere, at 46 polske lærlinge, der uddannes i Polen, tæller med, når entreprenører på Nyt OUH skal dokumentere, at seks procent af arbejdsstyrken er lærlinge. Men regionen er på juridisk tynd is, siger ekspert.

Region Syddanmark, hovedentreprenøren på Nyt OUH, Itenera, og underleverandør Pekabex fra Polen er uenige om hvorvidt 46 polske lærlinge ansat på Pekabex elementfabrik i Poznan skal tælle med i de sociale klausuler, der er indgået for Nyt OUH.

Region Syddanmark skal dog ikke forvente, at der kan laves om på, hvem der får klausuleret lærepladser, lyder det fredag fra en ekspert.

- Ifølge den kontrakt og de bestemmelser jeg har set, så skal de bare være med til at opfylde kontrakten. Og det kan både ske på byggepladsen, men det vi, desværre i praksis, har konstateret er, at det også kan opfyldes i udlandet, siger advokat Andreas Christensen, der er ekspert i klausuler.

3F tvivler

Hos 3F tvivler formand for bygningsarbejderne på Fyn Torben Knudsen også på, om Region Syddanmark kan stoppe oplæring af de 46 polske lærlinge i Poznan.

- Som jeg har hørt, så har der været jurister inde over og kigge på det. Aftalen er åbenbart skruet sådan sammen, at det kan lade sig gøre, at der er lærlinge i udlandet, der tæller med. Det synes jeg måske ikke er så smart, siger han til TV 2 Fyn.

quote Det er ikke noget vi har været opmærksomme på tidligere. Det er en ny problemstilling, der er opstået her

Andreas Christensen, partner Horten Advokatpartnerselskab

I går oplyste regionsrådsformand Stephanie Lose, at de polske lærlinge enten skal arbejde på byggepladsen i Odense eller være beskæftiget med arbejdsopgaver, der er mere komplicerede end at fremstille betonelementer.

Advokat Andreas Christensen forstår hendes betragtning.

- Udfordringen er, at kontrakten skriver, at man skal være med til at opfylde kontrakten. Og det kan man også gøre andre steder end lige på byggepladsen. I dag bliver masser af elementbyggeri lavet andre steder. I det her tilfælde har jeg forstået, det foregår i Polen, så det tror jeg, de får rigtig svært ved at få håndhævet, hvor gerne de end ville, siger han.

OUH holder fast

Direktør for Nyt OUH Torben Hedegaard Jensen er på regionens side og mener ikke de 46 polske lærlinge tæller med i opgørelsen.

- Det er vores klare vurdering, at de 46 lærlinge i Polen, de tæller ikke med. Det baserer sig grundlæggende på en vejledning fra Konkurrence og Forbrugerstyrelsen, hvoraf det fremgår, at varekøb ikke er omfattet. Det vil sige, det linoleum der måtte blive produceret til Nyt OUH, og de lærlinge, der måtte indgå i det, de tæller ikke med. Og det samme gælder de her beton elementer, siger direktøren.

Den vurdering deler advokat Andreas Christensen ikke. Han mener istedet, at man fremover skal gentænke de kontrakter, der laves.

- Jeg tror, vi må tage noget læring fra den her sag. Vi er nødt til at lave nogle skarpere kontrakter fremadrettet, der tager højde for, at der nu også er et ønske om at uddanne lærlinge i udlandet. Det er ikke noget vi har været opmærksomme på tidligere. Det er en ny problemstilling, der er opstået her, siger Andreas Christensen.

Kaldes i samråd

Den fynske folketingspolitiker Victoria Velasquez (EL) indkaldte fredag beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til samråd. Hun frygter, at danske lærlinge fremover riskerer at gå glip af mange lærepladser.

- Hvis klausulerne ikke bliver strammet op, kan der være risiko for at andre store byggerier bliver inspireret, siger Victoria Velasquez.

Regionens svar på kritik fra 3F

Selvom det ser ud til regionen har kontrakterne imod sig, vil hun desuden gerne vide, hvad ministeren vil gøre ved den nuværende udfordring.

Polsk succeshistorie

Mens sagen har skabt masser af debat i Danmark, er byggeriet af Nyt OUH en positiv historie i den polske by Poznan. Her nyder den lokale erhvervsskole godt af samarbejdet med Pekabex, der er underleverandør af betonelementer til byggeriet i Odense.

- Det er sikkert en stor fordel, at vi her har mulighed for at afprøve forskellige slags maskiner. Her har vi mulighed for at lære fra bunden af, hvordan man udfører forskellige typer af tømrerarbejde, og hvordan man binder jern, siger Tobiasz Lukaszyk til det polske medie TVP 3. Han er lærling hos Pekabex,

Oversigt

    Oversigt