Hvis Dahir Jama Roobleh ikke trækker sig frivilligt, vil det kræve en ekstraordinær generalforsamling at ændre kandidatlisten.
De bestyrelsesmedlemmer, som TV 2/FYN har talt med vil ikke kommentere Dahir Jama Rooblehs fremtid på listen direkte, men holdning til hans udtalelser er meget klare.
Forelagt sammenligning mellem et ægteskab mellem to mænd og et ægteskab mellem en mand og en hund, siger kasserer Torsten Ringgaard:
- Det er fuldstændigt uacceptabelt.
Bestyrelsesmedlem og byrådskandidat Brian Skov Nielsen siger:
- Enhedslistens holdning er meget klar på det her område, og jeg vil mene, at hvis en person ikke har den holdning, så bør vedkommende ikke være kandidat.
På Christiansborg er Enhedslistens fynskvalgte stemmesluger Pernille Skipper endnu mere tavs, hun vil slet ikke kommentere, om homofobiske kommentarer er foreneligt med et kandidatur for partiet.