Elendig start for letbanen: Passagertal er milevidt fra målet

Torsdag er de første passagertal for Odense Letbane kommet frem, og de er meget langt under det forventede. Det kan i værste fald ende med millionregning til skatteyderne i Odense.

Passagererne svigter i høj grad Odense Letbane.

Letbanen og Odense Kommune har estimeret med gennemsnitligt 29.900 passagerer om dagen i 2022, men i den første måned med fuld drift var der blot 8.200 passagerer om dagen på hverdage. 

Altså under en tredjedel af det antal passagerer, som letbanen havde regnet med.

I en orientering til Økonomiudvalget i Odense Kommune har Odense Letbane torsdag offentliggjort de første passagertal for letbanen, og tallene viser altså, at letbanen med gennemsnitligt 8.200 passagerer på hverdage i juni er langt fra kommunens målsætninger, på 29.900 daglige påstigninger i 2022, hvis driftsøkonomien skal hænge sammen.

De estimerede passagertal er letbanen i den første fulde driftsmåned dermed ganske langt fra at nå. 

Tallene for juni viser, at fraregnet de fem dage i starten af måneden, hvor letbanen var gratis for alle, kørte 173.000 passagerer med letbanen. Det giver gennemsnitligt 6.920 passagerer om dagen i de resterende 25 dage - og altså 8.200 i hverdage, som estimatet er lavet ud fra.

Letbane godkender

De 173.000 påstigninger svarer til cirka 2,5 gange så mange passagerer, som bybusserne i det seneste sammenlignelige år (2019 - inden coronaviruspandemien) havde på de strækninger, hvor letbanen kører. 

Set i forhold til letbanens overordnede passagermålsætning, så ligger juni-tallene på rundt regnet en tredjedel af forventningerne i en normal sommerperiode.  

Trods de svigtende passagerer kalder Odense Letbane alligevel opstarten for godkendt.

- Samlet set er det en godkendt start. Vi har stadig lang vej på alle områder, men vi har taget de første skridt, og for hver dag bliver letbanen en mere og mere integreret del af byens rytme.

- Selvfølgelig havde vi gerne set flere passagerer de første uger, men vi er også bevidste om, at der vil være en indkøringsperiode. Lige nu kan det se ud som om, at indsvingskurven i Odense bliver mere flad end det, vi har set i andre byer, men det er for tidligt at bedømme. De kommende måneder må vise, hvilken kurve vi kan forvente, siger Odense Letbanes administrerende direktør, Dan Ravn.

Trafikforsker og ekstern lektor ved Aalborg Universitet Niels Melchior vurderer også, at det er svært at bruge de første trafiktal til noget.

- Mønsteret på letbanen i juni måned er ikke normalt. Det skyldes, at mønsteret på skolerne og universitet heller ikke er normalt i den måned på grund af, at elever og studerende ikke har haft undervisning, siger Niels Melchior.

Millionregning kan ende hos borgerne

Indtægterne fra billetsalget er de eneste indtægter i det regnskab, som letbanen har lavet for økonomien, hvor udgifterne er omkostninger til drift og vedligehold samt finansiering af de lån, der er optaget. 

Så hvis indtægterne er mindre end estimeret, ender Odense Kommune, som ejer letbanen, med en regning, der er større end budgetteret.

Som et "worst case-scenario" beskrev Odense Letbane i april, at det kunne ende med et driftsunderskud på 22 millioner kroner om året - udover de kendte udgifter. Det kom frem i førnævnte orientering fra Odense Letbane til økonomiudvalget i Odense Kommune i april.

Her er også beskrevet, at Odense Letbane estimerer med indtægter fra passagerne på 64 millioner kroner i 2022. Hvis passagertallet vedbliver at være på blot en fjerdedel af det estimerede, bliver indtægterne dermed også det samme, hvilket i værste fald kan sende en ekstraregning helt på op 48 millioner kroner.

En ekstraregning, der kommer til at ende hos odenseanerne. Og en ekstraregning, som skal lægges oveni de 68,2 millioner kroner, som det i forvejen årligt koster Odense Kommune at have en letbane i de første fem år af letbanens levetid.

I notatet fra april beskriver Odense Letbane en række mulige konsekvenser og handlemuligheder, hvis antallet af passagerer svigter. Blandt andet peger de på bilfri zoner i Odense, dyrere parkeringsafgifter, færre parkeringspladser og bilfri søndag som greb, der skal tvinge odenseanerne fra bilen og over i letbanen.

Omvendt er der også muligheder for at lokke med blandt andet gratis letbanekørsel og flere af de såkaldte parker og rejs-anlæg, hvor man kan parkere bilen og i stedet taget den kollektive transport.

Hvorvidt odenseanerne kan se frem til gulerod eller pisk, må tiden vise. 

Problemfyldt start

Siden Odense Letbane - efter flere udskydelser - gik i drift 28. maj, har der været flere problemer. 

Blandt andet har flere letbaneførere sagt op på grund af støj under kørslen med toget. Samtidig har der fortsat været klager fra beboerne nær letbanestrækningen, som fortsat mener, at letbanen larmer langt mere end tilladt.

I samme periode er samarbejdet mellem Odense Letbane og nabogruppen, der er en gruppe af de støjplagede naboer til Odenses nye transportmiddel, brudt sammen. 

Nabogruppen beskriver, at de stopper samarbejdet på grund af "manglende dialog, et af Odense Letbane dikteret samarbejde samt manglende indfrielse af tidligere fremsatte løfter".