I det fynske folks tjeneste

Elev på Tietgens Gymnasium smittet med meningitis

For tredje gang på blot to måneder er en skoleelev på Fyn blevet smittet med meningitis.

En elev på Tietgen Handelsgymnasiet i Odense har fået konstateret smitsom meningitis. Det oplyser skolen på sin facebookside, skriver Fyens.dk.

TV 2/FYN har talt med skolens rektor Gitte Bargholt, der bekræfter, at en elev er har fået smitson meningitis. Gitte Bargholt vil dog ikke kommentere på, hvor alvorligt tilfældet er.

Hun fortæller, at skolen i sidste uge modtog et opkald fra sygehuset, der bekræftede, at en elev var blevet smittet.

De elever, som har været tæt på eleven, er allerede i forebyggende behandling. Efter at være gjort opmærksom på symptomer på smitte, valgte Gitte Bargholt at dele alle oplysninger med alle skolens elever via blandt andet Facebook. Det gjorde hun fordi det var vigtigt at nå ud til så mange elever som muligt.

-  Jeg har lagt det på Facebook, fordi jeg helst vil helgardere mig, fortæller Gitte Bargholt til TV 2/FYN.