Ellemann vil sænke forsamlingsforbud til to personer i Vollsmose

Venstres formand afviser tvangstestning, men der skal sættes ind med bøder og forsamlingsforbud i Vollsmose.

Hvis ikke der bliver grebet hurtigt og konsekvent ind over for coronasmitten i Vollsmose, så risikerer det at påvirke hele landets mulighed for genåbning.

Sådan lyder det fra Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen. Han forslår tre konkrete initiativer, som efter hans mening vil være effektive i forhold til at dæmpe smitten lokalt i Vollsmose.

Centralt står at sænke forsamlingsforbuddet til to personer i Vollsmose. Det skal følges op med bøder til dem, der måtte vælge at trodse forbuddet samt endnu mere mobil testning, for at bryde smittekæderne.

Vil sætte hårdt ind

- Jeg ønsker at slå ned på smitten lokalt, der hvor den kommer frem. Det er forudsætningen for, at vi åbne det danske samfund.

- Smitten stiger voldsomt i Vollsmose, og jeg mener, at det behov for at sætte hårdt ind for at få det bremset, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Han afviser dog at tvangstestning kan være en af løsningerne.

For fjerde dag i træk er incidenstallet i Vollsmose steget.

Odense Kommune har indkaldt til pressemøde om situationen på Abildgårdskolen klokken 16.30.