Endelig! Skolebørn får tunnel

De har kæmpet og demonstreret for at få en sikker skolevej til deres børn i lang tid. Nu får børn og forældre i Næsbyhoved Broby en tunnel.

Det var et enigt By- og Kulturudvalg, der tirsdag valgte at bevilge millioner til en mere sikker skolevej for børn, der går på Spurvelundskolen og Ubberud Skole. De to skoler får hver deres tunnel, som de har kæmpet for.

Omkring 41 procent af eleverne på Spurvelundskolen skal krydse den stærkt trafikerede Bogensevej, hver gang de skal i skole. Og det fik flere hundrede forældre til at demonstrere sidste år for at vise bilister og politikere, hvad problemet var.

Spurvelundskolen får en stitunnel under Bogensevej, og Ubberud Skole får en stitunnel under Kalørvej og et supplerende stianlæg fra Ejlstrup via Bøgevej.

Byggeriet begynder i 2015.

Læs referat her fra By- og Kulturudvalget

Oversigt

    Oversigt