Endnu en østeuropæisk tyveknægt fanget på fersk gerning

For anden gang i denne uge er en østeuropæisk tyveknægt fanget på fersk gerning med it-skrot fra en genbrugsstation i Odense.

En 20-årig mand fra Polen sidder natten til fredag på politistationen i Odense. Han blev fanget på fersk gerning, da han var i gang med at stjæle it-skrot fra en indhegnet genbrugsplads bag ved Rosengårdscentret i Odense.

- Der vil blive taget stilling til i løbet af formiddagen, om han skal fremstilles i et grundlovsforhør, siger vagtchef Lars Thede fra Fyns Politi.

Genbrugspladsen tilhører Odense Renovation, og politiet ved umiddelbart ikke, hvordan tyveknægten har fået adgang dertil. Der var ikke tegn på, at noget var brudt op. 

Natten til mandag blev tre mænd fra Litauen anholdt for have stjålet kasserede computere og andet elektronik fra den samme genbrugsstation på Niels Bohrs Allé. De tre mænd fra Litauen var henholdsvis 22, 23 og 28 år. 

Den 20-årige polak blev fanget med 24 bilbatterier. Politiet mener, at han ikke var alene om tyveriet, men de andre gerningsmænd nåede at stikke af fra stedet. Der er umiddelbart ikke nogen sammenhæng mellem de to tyverier. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt