Flugtbilist var tæt på at ramme fodgængere

Flugtbilist er sigtet for 11 færdselsovertrædelser efter biljagt gennem Odense.

Opdatering
Clock28. dec 2019, kl. 13:41
Fyns Politi oplyser at de to efterlyste personer, som fredag måtte springe for livet i forbindelse med en biljagt har meldt sig. De vil nu blive afhørt i forbindelse med efterforskningen, oplyser vagtchef Kenneth Taanquist til TV 2/Fyn.

Fyns Politi vil gerne i kontakt med to personer, der ved halv to-tiden fredag eftermiddag var tæt på, at blive ramt af en grøn Skoda Felicia, som var på flugt fra politiet.

I forbindelse med en eftersættelse, som tog fart ved Odins Bro i Odense, valgte flugtbilisten, at køre op på fortovet, da der på Grønløkkevej var massiv kø.

Her måtte de to personer nærmest springe for livet, oplyser Fyns Politi.

- Vi vil gerne snakke med de to som springer. Hvis de ikke var sprunget til side var de blevet ramt, siger vagtchef ved Fyns Politi Henrik Krøjgaard.

Biljagten endte på Middelfartvej på Vesterbro. I bilen sad tre yngre mænd, og politiet anholdt føreren af bilen.

Manden er sigtet for 11 færdselsovertrædelser - blandt andet for kørsel med euforiserende stoffer i blodet.

De to personer, som politiet gerne vil snakke med var iført sort tøj, oplyser Henrik Krøjgaard.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt